GeorgBrandesLevned_1908

356 Rødt og G raat Avisartikel af mig, men da jeg gik ham paa Klingen og vilde vide dens Titel og Indhold, viste det sig, at den var af en anden. Da jeg var saa vidt, spurgte jeg ham ret barsk, med hvad Ret han da beraabte sig paa mig, naar han gjorde sin gode Fader Livet surt. Han blev saa flov, som Situationen medførte. Desværre gjorde, som jeg havde frygtet og forudsagt Faderen, min Indskriden kun Ondt værre. Bedre Held havde jeg med mig i en anden, mere sam­ mensat Sag. En Dag kom en ung Pige til mig, medtaget og forgrædt, og bad mig hjælpe sig, da jeg efter hendes Paastand var den eneste, som kunde. — Hvorom det drejede sig? — Hendes Forlovede havde brudt med hende. — Hvad jeg i den Sag formaaede? — Alt, thi den unge Mand vilde sikkert forsone sig med hende paany, ifald jeg kraftigt op­ fordrede ham dertil. Saa megen Pris satte han paa mig. — Selvfølgelig betonede jeg Vanskeligheden ved at indblande mig i saa intime Anliggender og min afgjorte Tvivl om at kunne udøve nogensomhelst Indflydelse paa den unge Herre. Tilmed stred det mod min Overbevisning at bevæge en Mod­ stræbende til Samliv med et andet Væsen. — Men det for­ tvivlede Pigebarn opgav ikke sin Sag, og aftvang mig ved sine Bønner et Løfte om at sende hendes Forlovede et Brev og bede ham komme til mig. Dog først fortalte hun mig naturligvis sin Historie: En vel fyrretyveaarig Mand, Husven i Forældrenes Hus, saa fortrolig med Moderen, der tilbad ham, at han af denne stadigt i al Hemmelighed modtog Understøttelse af Hus­ holdningspengene, havde forført hende, da hun kun var seksten Aar gammel. Selv var denne Mand Ægtemand og flere Gange Fader. Da hun saa var bleven med Barn, var hun bleven bortsendt, og havde i Stilhed i Udlandet bragt sit Barn til Verden. Kort derefter var det døet. Efter hendes