GeorgBrandesLevned_1908

R ødt og Graat 357 Tilbagekomst fortsattes Forholdet, dog under stærk Mod­ stræben fra hendes Side. Snart derefter traf hun under et Ferieophold paa Landet en ung Mand, der forelskede sig i hende, og, da han troede at mærke sig genelsket, anholdt han om hendes Haand. Hun havde givet Afslag, da hun ikke betragtede sig som fri og ham værdig. Men da han et Aar derefter gentog sit Frieri og ikke vilde lade sig afvise med Forsikringen om en Ligegyldighed, han fornam som paataget, havde hun meddelt ham det Væsenlige af sin Fortid og spurgt ham, om han endnu stod ved sit Ord. Han havde svart, at saa pinligt det Skete end var ham, vilde han ingenlunde derfor trække sig tilbage, blot hun for Fremtiden var hans og hans alene. Saasnart den unge Pige havde meddelt den ældre Mand, at det nu maatte være forbi imellem dem, havde denne op­ sporet og opsøgt den yngre, havde indledet Samtalen med det brutale: „Jeg hører, De vil gifte Dem med min Elsker­ inde“, og derpaa meddelt den pur unge, uerfarne Studerende en saadan Mængde afskrækkende Enkeltheder, at denne nu mente, hans Forlovede ikke havde fortalt ham Alt og følte sig frastødt. Hvad mærkeligere var og psykologisk besynder­ ligere, den ældre fik herved en saadan Magt over den yngre, at denne formelig gik op i ham, intet Skridt foretog uden at raadføre sig med ham, og i ham nu saa blot en klog og overlegen Mand, vel egnet til Mentor. Saa stærk var, som Pigebarnet forsikrede mig, den ældres Indflydelse, at den i mit Brev angivne Mødetime ikke maatte levne det unge Menneske Tid til at henvende sig til sin aandelige For­ mynder med Spørgsmaalet, om han burde gaa til mig eller ej. Thi den ældre hadede mig og havde i Aviserne angrebet mig — for Usædelighed. Opgaven var ikke let. Det gjaldt først om at gøre den unge Mand tryg, opfinde en Historie, tale med ham om alt