GeorgBrandesLevned_1908

296 Haarde Tider Der forekommer paa det anførte Sted aldeles ikke Ordet Kyskhed men Ordet A skesen , hvormed jeg mener noget fra Kyskhed ganske for­ skelligt. Dog dette er endda det mindste af det. Det er den Frase, der følger, som afgiver et næsten forskrækkende Bevis paa Uefterrettelighed. Ifald Hr. Steffensen som Jurist omgikkes paa lignende Maade med skrevne Dokumenter, saa vilde han i ethvert Land, hvor der fandtes upartisk Justits, faa med denne at gøre. Den anførte, forvanskede Sætning forekommer i en kort Redegørelse for Meningen af Strindbergs Novelle „Dydens Løn“. Udviklingen ind­ ledes med Ordene: „Meningen [med Novellen] turde uden digterisk Ind- klædning være den“ osv. Sætningen staar der altsaa slet ikke for min Regning, men for Strindbergs. Ikke med et Ord udtaler jeg, om jeg godkender den eller ikke. Ja end mere, paa den følgende Side erklærer jeg udtrykkeligt, at jeg ikke vil udtale mig om disse Spørgsmaal, et Standpunkt, jeg fastholdt i en følgende Afhandling, som besvarede Angreb paa den første. Der udkræves da virkelig en ikke ringe — Koldblodighed til at staa i sit Lands lovgivende Forsamling og ikke blot anføre sit forvanskede Citat og fortie Sammenhængen, hvori det forekommer, men endda med Patos slutte: „Det turde være temmelig indlysende, a t naar man er lidenskabelig A gitator p a a Sligt, saa kan man osv.“ Sandelig, det klæder Hr. Steffensen at deklamere mod Udtalelser, „der i den Grad skæmmes af Tendensen, at de ikke yder nogen virkelig paalidelig Vejledning“. Og det maa indrømmes, Hr. Dinesen er en ren Riddersmand i Sammenligning med denne — Generalavditør. Jeg følte, det var mig saa umuligt at udtrykke og ud­ tømme min Ringeagt for den Art Modstandere som at hælde Øresundet paa Flasker. 8 . Den 15. November fik min lille Datter Astrid Difteritis. Hun blev straks bragt under omhyggelig Behandling, og den anden lille Pige sendt ud af Huset. Næste Dag skrev hun følgende Brev til sin Søster: „Kære, søde Edith mange mange Tak for den søde lille Kanne og det lille søde Brev; jeg er ifærd med at strikke dig til Gengæld en lille Dukke Kjole, der kan passe dine to

Made with