GeorgBrandesLevned_1908

Haarde Tider 295 Hvis nu Nogen vil gøre sig den Ulejlighed at gennemlæse hin Artikel, der er skrevet af en fremragende Mand, som altid har staaet mig fjernt og hvem jeg først efter dens Udgivelse har lært en Smule at kende, saa vil man finde, at den hele Artikel gaar ud paa at gendrive den trivielle Opfattelse, for hvilken Hr. Steffensen med Beraabelse paa den gør sig til Talsmand. Atter og atter fremhæves det her, hvor aldeles underordnet for Opfattelsen af den skildrede Personlighed det polemisk-agitatoriske Ele­ ment maa siges at være. Dr. Wilckens gør en Adskillelse mellem det Væsenlige, Centrale i min Virksomhed, som han tillægger en flersidig Betydning, og karakteriserer i stærkt anerkendende Udtryk, jeg ikke vil afskrive, og saa det rent Periferiske i den, til Betegnelse af hvilket han etsteds anvender de Ord, Hr. Steffensen finder det passende alene at anføre. Dog bærer Hr. Steffensen sig, vel at mærke, saaledes ad, at han i eget Navn vender lige op og ned paa Dr. Wilckens’ Ytring, siger nøjagtigt det stik modsatte, endog med den Begrundelse, at dette stik modsatte „neppe kan omtvistes“, altsaa som var det noget, alle var enige om. Han siger: „Men hans videnskabelige Produktion skæmmes i den Grad af Ten­ densen, at den ikke yder nogen virkelig paalidelig Vejledning. Det er Agitationen, som gaar igennem hans hele Produktion, saaledes at det Centrale hos ham er, hvad der vel neppe kan omtvistes, ikke at han er Literaturhistoriker og Æstetiker, men derimod det, at han er en fritænkersk Agitator.“ Til dette „som ikke kan omtvistes“ har Hr. Steffensen ikke anden Kilde end en Leksikons-Artikel, hvor det Modsatte med næsten liden­ skabelig Varme er hævdet. Af mig selv har Hr. Steffensen kun et eneste Citat, og i dette Citat er det afgørende Ord forvansket, skønt det forebringes under Anførselstegn. Han siger: „Med Hensyn til Sædeligheden behøver jeg blot at erindre om denne Udtalelse, som fremkom fra ham, saavidt jeg husker i et Hefte af Tilskueren i Begyndelsen af Aaret 1885, „at Kyskheden, som den for Øjeblikket øves blandt det store Flertal af de højere Stænders ugifte Kvinder, er en Ulykke, en naturstridig Ting, et Offer, som mangen Gang bringes en værdiløs Fordom.“ Det turde være temmelig indlysende, at naar man er lidenskabelig Agitator paa Sligt [hvilket Sprog!], kan man ikke undgaa og heller ikke vente at undgaa, at en stor Mængde i det nuværende Samfund vil vende sig bestemt imod ham“ [hvilket Sprog!]. Hr. Steffensen maa have havt Tilskueren for sig, og have afskrevet sit Citat, ellers kunde det ikke stemme saa nøje. Den Forvanskning deraf, som foreligger, er altsaa ingen Hukommelsesfejl.