GeorgBrandesLevned_1908

H aarde Tider 297 Smaa Dukker; hvis du vil, saa kan jeg sende Kirstine med dine Penge, hvis du vil have dem. Idag har jeg faaet af Fader en Revolver saadan en som Ellen har, men den er to Gange større, og saa er den af Bronche og Far har sagt at naar jeg er færdig med min Sygdom maa jeg faa en pre- sang af Fader. Hils Bedstemoder igen. nu skal du bare høre, Kirstine har fortalt mig, at hun i Virkeligheden ikke heder Kirstine, men at hun heder henriette fordi hun ellers vilde blive kaldt jette ovre i Aarhus og det vilde hendes fader ikke have og saa var det de kaldte hende Kirstine Henriette Christensen. Din amd hengivne SøsteI, Hvores Læge er saa rar mod en, og Hans synger lige fra Morgenstunden. Helst et lille Svar.“ Disse Linjer er de sidste, hun har skrevet. Noget Serum var dengang endnu ikke opfundet. Efter et Par Dages Forløb blev Tilstanden ængstelig, og om Natten maatte jeg hente Læge. Han gav Antifebrin og haabede Virkning deraf. Men om Morgenen den 18. havde Ondet bredt sig nedad mod Struben. Jeg hentede endnu en anden Læge, en Autoritet. Han erklærede Til­ fældet for yderst alvorligt. Jeg mente at forstaa: der er langt mere Udsigt til Død end til Liv. En Fortvivlelse der­ over greb mig. Jeg skrev Afbud af Forelæsninger, jeg holdt paa Universitetet; jeg telegraferede til Paris, at Sygdom umuliggjorde Afsendelsen af lovede Artikler. Saa lidet, som dette, at en Hinde, Lægen fjernede, ikke i Løbet af Dagen kom igen, fremkaldte en Haabsstemning. Ligeledes at Barnet trods den stadige forfærdelige Hoste følte sig en Smule bedre. En Sygeplejerske blev antaget. Næste Morgen, den 19. November, afsagde Lægen Døds­ dommen. Ondet var gaaet ned i Lungen. Slaget ramte overvældende; først naturligvis Barnets