GeorgBrandesLevned_1908

Haarde Tider 293 Steffensen, der gav Hørup Anledning til en vittig Artikel Det literære Ting, hvori han sammenlignede det daværende Højre med de tidligere Nationalliberale, der altid gjorde Krav paa boglig Dannelse: „Vist er det, at de Nationalliberale vilde have rødmet som et dryppende Blod over Hr. Steffensens Mangel paa boglig Erfaring. De ejede en fælles Politur, der ikke altid bundede i saa grundige humanistiske Studier som f. Eks. Hr. Kriegers, men som dog altid stak saa dybt, at de havde Færten af hvad det gaar an at sige og hvad det ikke gaar an at være uvidende om. En nationalliberal Poli­ tiker vilde aldrig have tilstaaet at han var fuldstændig ube­ kendt med en af sit eget Lands og sin egen Tids betyde­ ligste Forfattere. En nationalliberal Politiker vilde aldrig have anført Konversationsleksikon’et som Kilde til sin Kundskab.“ I Virkeligheden var Jævnmaalet for almen Dannelse blandt danske Politikere sunket dybt. Imidlertid ansaas det for rimeligt, at Sagen blev appel­ leret i næste Samling. Derfor bragte Bladene i Mellemtiden Artikler imod mig, der ikke skyede noget Middel. Deres Øjemed var at forhindre enhver Bevilling fra Statens Side og henvise mig til privat Understøttelse. Da Hørup saa bragte Forslaget frem paany i den Tanke, at Landstinget maaske vilde opgive sin Modstand, blev det Folketinget, der opgav sin Velvilje, og Forslaget faldt igennem i begge Ting. 7. I Anledning af den første Forhandling om min Sag offenliggjorde jeg følgende Indlæg, der i den oprindelige Form havde en kraftigere Karakter. Men som det var, vægrede Hørup sig ved at lade det trykke, da det efter hans Paastand vilde foranledige Injurieproces og mindst 400 Kro­ ners Bøde.

Made with