GeorgBrandesLevned_1908

292 Haarde Tider Enkelthederne. Men saa meget er vist: Jeg fik et Indtryk af Sammen­ hængen i den aandelige Verden; af noget stort, overlegent, noget frit og friskt; af, at der var andet og mere til i Verden, end hvad som kunde øjnes fra Læderstræde og Højbroplads, ja, selv fra Dalum eller Askov Højskoles Vinduer. Og jeg fik et Indtryk af en Mand, der vejede noget i vort dværgagtige Samfund, hvor Alle allerhelst al Tid mener, hvad Alle al Tid har ment, og hvor det officielle Hykleri med tilhørende Fejghed er stort indtil Himlene. Dog, hvad er jeg? en enkelt Ubetydelighed, — ja vel, men én blandt mange, mange Tusinde, der staar i Gæld til Georg Brandes og ikke skam­ mer sig ved at erkende det. Staar ikke hele Landet i Gæld til ham? I kan sige baade det Ene og det Andet om og imod ham og faa Ret ogsaa hos mig i en god Del. Og alligevel? Har han ikke givet os et Stød herhjemme? Er der ikke en ny, frisk Begyndelse at regne fra hans Fremtræden paa vor lille Skueplads. . . Skylder ikke ogsaa den danske Folkehøjskole ham en hel Del? Der er et Træk, som med sørgelig Hyppighed gaar igen i Historien og ikke mindst i vor: vi misagter og paaskønner ikke de store eller frem­ ragende Mænd, saa længe de endnu lever iblandt os. Naar vi saa endelig har pint eller ærgret Livet af dem, sjunger vi Hosianna over deres Lig, udgyder Strømme af Taarer og yder Bidrag til smukke Gravmæler. Vi gaar strengt i Rette med Fortidens Blindhed og Fædrenes Forsyndelse. — Tyge Brahe — Ewald — Rask! Hvorpaa vi ved først givne Lejlighed gør det selvsamme om igen. Adressens Skæbne blev denne: Da den kom til Behand­ ling i Rigsdagen 1891, blev jeg fra alle Sider angrebet; et Hovedargument var, at jeg end ikke selv havde villet ind­ give nogen Ansøgning. Bevillingen til mig gik dog igennem i Folketinget, hvor blandt andre C. Berg, der politisk paany var slaaet om, og Falkenstjerne, skønt Grundtvigianer, med Varme talte for mig, mens man havde overdraget en Karak­ ter og Intelligens som Lars Dinesen at tale imod mig. Falken­ stjerne gjorde bl. A. gældende at den selvsamme Beskyldning for Usædelighed, der nu rettedes mod mig, i sin Tid var bleven rettet mod de Mænd, der var Modstanderne dyre­ barest, Luther, og Grundtvig, som mod saa mange andre store Mænd. Bevillingen faldt i Landstinget efter en Tale af