GeorgBrandesLevned_1908

Haarde Tider 291 en kummerlig Erstatning for de Tab, jeg ved Landets uret­ færdige Love led. Nationaltidende udtalte sin Smerte ved at se Adressen aftrykt i Dagbladet og, om end med forskel­ lige Forbehold, dog roligt drøftet i Dagens Nyheder. Og det forklaredes at jeg ved mine Arbejders Art og Tendens havde gjort umaadelig Skade, voldt Forargelse og Fortræd. Sligt kunde Staten umuligt belønne: Gennem samtlige store og smaa Arbejder gaar en rød Traad, en absolut revolutionær Traad [hvilket Dansk!], revolutionær overfor Sam­ fundet udadtil og indadtil, overfor næsten enhver Autoritet i Stat, overfor Religion og almengyldig Moral. Netop paa Grund heraf er det jo, at Georg Brandes særlig forherliges af de rent Revolutionære, af Radikale og Rabulister. Og vel at mærke, han har ikke omsat sin Agitation i kunstnerisk Form . . . . Han har ej heller indskrænket sig til en rent videnskabelig Forfattervirksomhed . . . . Han har tvertimod doceret netop saa populært, at han har øvet en stor og uheldig Indflydelse paa mange, der selv var ubefæstede, fortrinsvis paa en Ungdom — af begge Køn — der teoretisk eller praktisk, i privat Liv eller i offenlig Optræden, med futile Novelletter og paa anden Vis bar hans Lærdomme om Drifternes absolute Magt og Ret ud paa Gader og Stræder. Hvor disse Lærdomme om Drifterne fandtes i mine Skrifter, det undlod man af gode Grunde at paavise. Goethe siger: „Forfængelig Selvros stinker; det kan være. Men hvad fremmed, uretfærdig Dadel har for Lugt, derfor har Publikum ingen Næse.“ En eneste Mand tog til Orde for mig, det var Pastor U. Birkedal. Han fortalte i Højskolebladet, at han i Aaret 1871 som nybagt Student var kommen ind til Kjøbenhavn og dér ikke særlig fandt noget, der skulde live op efter en fortærende kedsommelig Skolegang. Da havde en Dag en Ven sagt til ham: Kom op med paa Universitetet og hør Georg Brandes! Jeg fulgte med og har aldrig fortrudt det. Jeg hørte den Række Forelæsninger, der siden udkom under Navn af „Hovedstrømningerne“. Ung og umoden, som jeg var, forstod jeg maaske kun daarligi 19 *