GeorgBrandesLevned_1908

290 Haarde Tider hans Sag, og den, der har en anden Tro, kan beklage, men har ikke Ret til at dømme ham. Men med den, der paa­ tager sig gennem sine idelige, perfide Angreb paa den aaben- barede Religion at føre Andre bort fra denne, er det en anden Sag; han er ikke ansvarsløs, og ham have Anderledes­ tænkende Ret til at kræve til Regnskab for hans Handlinger.“ Saa spurgtes der, hvorhen denne Lære førte. Og med en Logik, der ikke gjorde nogen Kirkesangers til Skamme, udvikledes det for halvhundrede Gang, at den førte til Drif­ ternes uhindrede Tilfredsstillelse. Disse Journalister, hvis Bavianliv enhver, der kastede et Blik ind i Buret, kendte, blev ikke trætte af, i dyb Bekymring at advare mod Tilfreds­ stillelsen af Drifter, der ikke sysselsatte mig, men som de selv nødigt negtede den grove Føde, der passede for deres grove Organer. De havde en Gang for alle bidt Hovedet af Skammen og vedblev at piske Skarn, som var det Fløde. Det var Angsten for Helvede, der nu og da afholdt dem fra at styrte hen i Smaagaderne. Tog man nu denne Angst fra Folk, hvad saa? Det hed her: Med Individets og Jegets Forherligelse følger Ulysten hos den Enkelte til at skrive andre Morallove end dem, der konvenere hans egne Lyster. Og i denne Egoismens Apoteose, hvor samtidig Kvinden stilles fuldstændig lige med Manden, sønderrives efterhaanden ethvert Baand. Familielivet og Ægteskabet ophøre at være andet end en Hensigtsmæssig- hedsindretning; Livsnydelsen og Livsglæden blive sat i Højsædet som det Eneste, der er værd at stræbe efter, og medens denne Livsnydelse og Livsglæde for de finere, mere raffinerede og moderniserede Naturer endnu hyller sig i det Gazeslør, som Hedda Gabler udtrykker med Frasen at „være i Skønhed“, kaste de grovere Naturer — og det er Flertallet — Sløret væk, og saa have vi det ubundne Naturliv, Menneskedyret i Frihed og — uden Ansvar. Thi han er jo selv Dommer i sin egen Sag, sin egen Morals guddommelige Lovgiver. Dette Tema varieredes nu i November for at hindre den Smule „Statsunderstøttelse“ som det kaldtes og som var