GeorgBrandesLevned_1908

284 H aarde Tider og bortreves saa ved en tidlig Død, der gik endog alle dem til Hjerte, som blot flygtigt havde gjort hendes Bekendtskab. Et saadant Særsyn af Ynde var hun. 6 . I Slutningen af Oktober var endelig alle Korrekturer rettede paa den tyske Udgave af min svære Bog Hoved­ strømninger VI, og Bogen kom samtidigt ud paa Dansk og Tysk. Den Aften, det sidste Ark laa trykt for mig, skrev jeg et Distichon om hver af Værkets seks Dele: I Et Krigsskrig var den, skulde vække, væbne — Den vakte Hadet, Bogen blev min Skæbne. II Spydtid — og medens Spyd omkring mig hagled, til Væggen fast jeg gamle Genfærd nagled. III Sværdtid — jeg følte ej, at haardt jeg trængtes, jeg leved ungt og stærkt og led og længtes. IV Med Tro og blodrød Ildhu blev den skrevet. Shelley! dens Aand er din. Dig har jeg levet. V Se Skæbnen vendes! Hør i Toner klare Sejrtid! en lang, rig, melodiøs Fanfare. V Af rolig Trods og bitter Livserfaring er Værkets sidste Del en Aabenbaring.