GeorgBrandesLevned_1908

H aarde Tider 285 Den danske Udgave faldt til Jorden som en Klat. Der var Aaret ud neppe et Blad, som nævnte den. Den 24. Oktober modtog jeg med et artigt Brev fra senere Generaldirektør Rubin tilsendt en irykt Adresse, om hvis Tilblivelse jeg hidtil intet havde erfaret og som trods den Anerkendelse, den i visse Maader indeholdt, berørte mig pinligt. Saa godt Adressen var ment — det blev mig meddelt, at Julius Lange havde sat den i Værk — saa var det mig i høj Grad imod at se mine økonomiske Forhold saaledes fremdragne for Offenligheden. I Frankrig taaler man ikke, at Ens Indtægter eller Mangel paa Indtægter offenliggøres; deraf den lidenskabelige Modstand mod Ind­ komstskatten med den tvungne Selvangivelse. Hvor meget der end tilsyneladende taler for denne Skat, saa er den tvungne Selvangivelse dog oprørende. Vi har ikke mere den religiøse Inkvisition og ikke mere den processuelle, men vi har endnu den fiskale, en Følgestridighed, som Georgeismen maaske engang vil bøde paa. I Danmark var man afstumpet mod at se disse Forhold fremdragne for Publikum. Hvert Aar bragte Aviserne lange Lister over de Riges og nogenlunde Velhavendes Indtægt. Jeg for min Del var ikke afstumpet. Dertil kom, at skønt det var Flertallet af Danmarks bedste Mænd, som havde underskrevet Adressen, kunde jeg med mit Kendskab til Forholdene ikke nære nogen Tvivl om at Henvendelsen vilde ske aldeles forgæves og kun give Anledning til nye Udbrud af det Had, jeg altid følte halse omkring mig. Adressen, hvis overmaade forsigtige Udtryksmaade gjorde det dunkelt, hvorfor Undertegnerne havde maattet dele sig i to Klasser, havde følgende Ordlyd: