GeorgBrandesLevned_1908

Haarde Tider 283 Hun gik gerne i Kirke for at synge Psalmerne med. En Dag sad der en Dame foran hende og sang falsk. Hun puffede hende i Ryggen og sagde: „Enten maa De tie stille eller lade være at synge falsk — De forstyrrer mig.“ Hans von Biilow taalte nødigt Børn ved sine Concerter; da han en Dag opdagede de smaa i første Række, skar han et barsk Ansigt og havde Øjnene med dem, for at de ikke skulde forstyrre. Men da han iagttog, at Astrid havde rejst sig, ganske opfyldt af Musiken og helt andægtigt fordybet, nikkede han til hende, og da han ved den følgende Concerts Begyndelse saa hende og Søsteren paa samme Plads, nikkede han straks til dem som til gamle Venner. Hun havde en Veninde, den ovennævnte Erna, med sig i Mølle, derimidlertid skulde rejse bort længe før hun. Hun sagde da til Venindens Moder: Gør du altid hvad din Mand siger? — Ja. — Gør han ogsaa altid, hvad du vil? — Ja. — Saa skriv til ham, at I vil blive længere i Mølle. Hun havde en god Hukommelse for alt pudsigt, som blev fortalt hende. En Dag da jeg ytrede, jeg maaske vilde rejse til Schlangenbad, sagde hun: Jeg vil fortælle dig en Historie, som jeg har fra en Dame, der har været der. Badet er saa mudret, at man ikke kan se andet end Over­ fladen; det er helt sort. En Dame, som var i Badet, ringede for­ færdelig stærkt. Da Badekonen kom løbende, sagde Damen, at der var en Slange i Badet. Da de saa saa’ efter, var det hendes falske Fletning, de trak op. Du kan tænke dig, at hun blev f lo v .-------- I Mølle kom en Dag en ung nydelig dansk Pige ved Navn Inger Harboe mig imøde og tiltalte mig med en vel­ gørende Inderlighed, skønt jeg knap havde set hende før. Hun spadserede med sin Forlovede, en svensk Herre, der saa meget ældre ud end hun. Snart derefter blev hun gift,