GeorgBrandesLevned_1908

282 Haarde Tider Staalpen og stak den til sig. Hun kom fra et Hjem, hvor det flød med Penne og de ikke havde noget Værd. Senere beklagede en Dame sig over Pennens Forsvinden, og den blev givet tilbage. Paa den Tiltale, der ved Aftenbønnen blev rettet til hende: T ror du ikke, Vorherre er vred paa dig idag? svarte hun: „Har Vorherre ikke bedre at gøre end at passe paa mine Dumheder, saa bryder jeg mig slet ikke om nogen Vorherre.“ Hun fortalte en Dag, at hun havde truffet en lille Dreng, hvem hun havde spurgt: Hører ogsaa du de Foredrag, der om Søndagen holdes for fattige Børn? — Nej, sagde han, jeg hører ikke Foredrag sammen med fattige; jeg er et Herskabsbarn; min Far er Overretssagfører. — Paa Ytringen: Du kunde sagt, du var Datter af en Doctor, svarte hun: Nej, dertil er jeg for stolt. Hun var en Vildkat og blev derfor misforstaaet og daar- ligt behandlet i Skolen, stadigt indespærret for Bagateller, En Dag havde et fremmed Barn plettet hendes Søsters Bog. Denne fik en Anmærkning derfor, skønt hun sagde, hun var uskyldig; man vilde ikke tro hende. Astrid sagde: „Min Søster lyver aldrig“ og fik Straf derfor. — Var der i Lærebøgerne noget Udfald mod Tyskere, sørgedes der for at hun læste det. Engang spurgte Lærerinden hende: Hvis vi fik Krig, hvem ønskede du saa skulde vinde, de Tyske eller de Danske? — Hun svarte: Jeg ønsker, de skal lade være med at slaas. — Naar Fremmede spurgte hende: Du er vel en lille artig Pige? svarte hun: Min Søster er meget artig. En Dag, jeg skulde holde Foredrag, tog jeg paa Bør­ nenes Bøn dem med derhen, og sagde, de skulde passe paa, der vilde deri være indlagt et Sted, som var henvendt til dem. Da Stedet kom, rejste Astrid sig glædestraalende op og nikkede saa ivrigt til mig, at jeg havde Møje med at beherske mit Ansigt.