GeorgBrandesLevned_1908

Haarde Tider 281 heller fornøje Barnet. De købte et Rugbrød, et Franskbrød, to store Glas Mælk, Bismarckklumper og Chocoladecigarer, lagde det paa et Bord for sig, løb ud, kaldte paa Moder og Søn, raabte: „Vær saa artig, deter Alt til Dem“ og pilte bort, før der kunde takkes. Den lille gav Afkald paa et Ophold paa Marienlyst for i Stedet at udstyre en fattig Dreng, der skulde i Malerlære, med Klæder og Støvler, uden hvilke Mesteren ikke vilde tage ham som Lærling. — Da der til Pigen kom en Broder­ søn af hende, der havde mistet sine Klæder ved en Stran­ ding, gav begge Børn ham Indholdet af deres Sparebøsser og Astrid ham sin kæreste Bog, Andersens Eventyr. Saa godhjertet hun var, saa var det dog langt fra at hun var følsom. Hun var dristig og maatte altid spille Puds. En Dag havde en lille Pige i Middelfart faaet en Badedragt af hvidt Flonel. Et andet Barn sagde: Mon den kan svømme? Astrid kastede den i Vandet; den flød bort og maatte erstattes, saa hun var saare angergiven derefter. Da hun talte lige saa flydende Tysk som Dansk, skældte undertiden Drengene paa St. Annæ Plads hende ud for Tysker. Da hun blev lidt større, slog hun i saa Tilfælde løs paa dem, saa det jævnlig blevtil regelret Slagsmaal. En Dag sloges hun med en Dreng, der var hende for stor og stærk; han kastede hende om. Saa sagde hun: Hvis du nu ikke giver slip, kalder jeg paa min Far, han er Politi­ betjent og staar dér. — Drengen rendte sin Vej. — Da hun fortalte det, sagde hun: Jeg var nødt til at lyve; ellers havde en fremmed Dreng magtet mig. Var det vel Synd? Naar jeg bliver stor, vil jeg være Politi. Gør jeg saa Dumheder, bringer Ingen mig i Kasjotien. Da hun var fem Aar gammel, var hun paa en Rejse nogen Tid i et Pensionat, hvor hun saa en smuk, gyldent glimrende