GeorgBrandesLevned_1908

280 H aarde Tider Den yngste var sund og rask som sjældent et Barn. Hun havde smukke Øjne og friske Farver, kunde synge, før hun kunde tale, var altid lystig og pudsig. Da hun tre Aar gammel var kommen fra Berlin til Kjøbenhavn og saa Maanen skinne over Kongens Nytorv, raabte hun fornøjet: Aa, den smukke Berliner-Maane! I samme Alder klatrede hun saa højt op ad en Gitterstang paa Concertpalæet, at hun kun med Vanskelighed blev hentet ned, og et Par Aar derefter klatrede hun paa Skagen helt op paa Spidsen af en Flagstang, sad og sang deroppe, men var ikke i Stand til selv at hjælpe sig ned. Det var meget vanskeligt at give hende Begreb om hvad der efter Vedtægt skikkede sig og hvad ikke. En Dag bragte hun i Middelfart sin Moder en Masse To-Ører og sagde: Alle de Penge har jeg fortjent. — Hvorledes? — Jeg har bundet smaa Buketter og solgt dem til Herrerne. Hun maatte da give Pengene tilbage. „Men, sagde hun, Buketterne har jeg ikke forlangt igen, dem lod jeg Herrerne beholde gratis.“ — Dog vilde nogen Herre kysse hende, fik han et kraftigt Slag paa Øret. Hun havde et sandt Raseri for at give bort. Saasnart det var bleven hende klart, hvad Fattigdom og Ulykke vilde sige, skænkede hun de Ulykkelige alt hvad hun fik til For­ æring. En lille Krøbling gav hun sit Legetøj. Af en anden lille forvoksen Dreng købte kun bestandig Blomster. Men da hun en Gang havde spurgt ham, hvorfra han havde Blomsterne og han havde svart, at dem hentede hans Far om Natten paa Kirkegaarden, lod hun ham beholde Pengene, men rørte ikke hans Blomster og købte ikke mere af ham. En Dag, da der var bieven lovet hende og hendes Sø­ ster friske Kager, men Børnene udenfor Bagerbutikken saa en stakkels, elendig Dreng, som en fattig Kone førte ved Haanden, blev de enige om at give Afkald paa Kagerne og