GeorgBrandesLevned_1908

Haarde Tider

279

Kjære Fader! Tak for dit Brev og de tre Bøger. Erna er rejst for i Dag otte Dage siden, det er jo udenmærket Vejr her, vi er gerne ude hele Dagen og vi gaa i Vandet hver Dag. Hvordan har du det, faar du god Mad, her er jo meget smukt, morer du dig godt, de Sten vi fandt ere naturligvis ikke til at bruge, Frugt er sjelden her ovre, vi har kun faaet Jordbær to Gange, her ovre maa man være til frids med hvad man faar vi faar sjældent frisk Brød vi lever omtrent uden for Verdenen. Hav det rigtig godt og mange Hilsener til dig Fra din altid hengivne Datter Edith 1890. Kjære Fader ude i Svartehaldernes Sten findes Ametyster som er meget kostbare og sjældne, i Dag har vi været ude for at hugge nogle af med flere Herrer og jeg alene har vist en 20 eller 30 Stykker og naar vi kommer til Kjøbenhavn skal vi hos en Guldsmed faa dem slebne her har vi bare dejligt Vejer i den sidste Tid kender man ikke til daarligt Vejer, bare Solskin og ogsaa Maaneskin. Tak for hvad du sendte os lille Far. Her ovre i Mølle er der en Kandidat som giver mig alle Slags Sten. Forexembel en Sten som er saa rund som et Æg og paa Den har han skrevet et stort B det betyder Brandes og en stor Granatsten og en lille Agatsten som han selv har udhugget af Silvergrotten hils Augusta fra mig og sig hvorfor hun ikke skriver til mig for dengang vi skulde rejse hertil med Skibet lovede hun mig at hun skulde nok skrive først. Har du husket at gjemme de Frimærker fra Sverige som sidder paa Brevene. Din altid hengivne Astrid B. Jeg tog nogle Dage over til Mølle for at se, hvorledes mine Smaabørn trivedes derovre. Det var en Fornøjelse at iagttage deres Holdning, rank og flink som den var. Begge havde den mest levende Stedsans, og jeg havde min Mor­ skab af at se dem vandrende ad Vejene, stigende med Barn­ dommens Gratie op ad Kulien, findende Vej overalt. Der var en tydelig Forskel, næsten en Modsætning mellem de to Børn. Den ældre slank, sart, kvindelig, frygt­ som overfor Farer, bestandig omhæget og i de spæde Aar meget blød af Sind; den lidt yngre fastere bygget, djærvere anlagt, fuld at uforudsete og skelmske Indfald, modig og kamplysten som en Dreng, altid slagfærdig, ogsaa aandeligt, derfor aldrig i Forlegenhed for Svar.

Made with