GeorgBrandesLevned_1908

268

Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris hvor der er koldt? Der vil jeg aldrig hen. Jeg afskyer Kulde, føler mig kun tilpas, hvor Himlen er klar og Solen varmer. — Da han vilde forære mig noget af sit, gav han mig Valget mellem Sur l’Eau og La Maison Tellier. Jeg foretrak den sidste. 11. Der var et Hus i Paris, som det Efteraar aabnede mig et formeligt Hjem. Det var Jonas Lie’s i Avenue de la Grande Armée. Med Rørelse og Taknemmelighed maa jeg mindes den Elskværdighed, som Jonas og Thomassine Lie da viste mig. Jonas Lie og jeg havde jo vekslet Breve, saa de gamle, nærmest pudsige Misforstaaelser længst var sporløst glemte. Men vi havde endnu aldrig set hinanden. Jeg traadte ind: — Nej, saa dér er han. Endelig er han der. Hvad er det, han ligner? En arabisk Hest. Nej, nej, ikke Hesten, Manden som sidder paa den med en lang Lanse i sin Haand. Ligemeget! velkommen, velkommen! — Og i rivende Fart fulgte Spørgsmaal og Meddelelser i næsten kaotisk Blanding. Det var et Tidspunkt, hvor der fra Jonas Lies Side var nogen Misstemning mod hans gamle Ven Bjørnson, fordi denne med venskabeligt Despoti vilde regulere Lies Om- gangskres og havde forbudt ham f. Eks. at se Kristian Krohg hos sig, da denne i Sædelighedsfejden var optraadt som Bjørnsons Modstander. Men saa højt Lie iøvrigt skattede sin store norske Ven, saa haardnakket satte han sig til Mod­ værge mod Overgreb, der vilde indskrænke hans personlige Frihed. Det var indtagende Aftener, disse hos Jonas Lie. Da han levede i Paris vel i en Snes Aar uden ringeste Berø­ ring med Franskmænd, traf man aldrig nogen fransk Mand

Made with