GeorgBrandesLevned_1908

Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris 267 Skønt han selv saa længe havde sendt Artikler til Vestnik Jevropi, forvekslede han med en Franskmands sorg­ løse Uvidenhed tysk og russisk Skrift. Han talte meget om den Overvurdering af fremmede Romanforfattere, hvori franske Kritikere gjorde sig skyldige for at ærgre ham og hans Venner. Man havde prist George Eliot paa deres Bekostning, men George Eliot var af un­ derordnet Rang. Man havde sat Dostojevski over dem; men Dostojevski var paavirket af Franskmændene, af Balzac, ja af Eugène Sue. Man havde endelig lovprist Tolstoj. Men Tolstoj var af Aandsretning evangelisk. „Og det er umuligt i Frankrig at bygge nogen ny Kunst op paa Evangelierne.“ — Han søgte længe blandt sine Bøger, da han vilde give mig en til Erindring. „Jeg troer, jeg vil give Dem en Germinal ,“ sagde han og indskrev mit Navn. Han følte godt selv, at den var blandt det Ypperste, han havde frem­ bragt. 10 . Ogsaa Maupassant lærte jeg under dette Ophold at kende; men medens Zola da stod i sin fulde Kraft, var Maupassant allerede ramt af den Sygdom, der fældede ham. Han pintes af ulidelig Hovedpine og kunde ikke tale med nogen mer end kort Tid ad Gangen. Det kunde dog ikke ses paa ham, naar man ikke vidste det. Hans kraftige Skikkelse var rank og fast; det energiske Hoved med det korte studsede Haar havde en mandig Skønhed. Han talte om, at han kun holdt af at leve i sin Kutter, se fjerne og fremmede Egne. Længe havde han blot villet indaande Søluft; nu havde Lægerne tilraadet ham Bjergluft. Paa Spørgsmaalet om han slet ingen Lyst sporede til en­ gang at se Norden, svarte han med ligefrem Skræk: Norden!