GeorgBrandesLevned_1908

Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris

266

Han var da ikke uden Grund saare beundret som lunefuld og personlig Kritiker, om hvem alle vidste, at han havde slagtet Ohnet og haanet Soulary. Han var over­ modig og smidig, stikkende og koket. Personlige Triumfer sagdes han kun at have blandt Blaastrømper. Han stillede sin Forbindelse med en ældgammel Halvverdensdame fra Kejser­ tiden, Madame de Loynes, allevegne til Skue, bar hendes Mopper efter hende, naar hun steg ud af sin Vogn for at gaa i Butikker. Munterhed vakte det derfor, da Jean Lorrain i en lystig Artikel om hvad der vel her kunde binde Jules Lemaitre, anførte den spirituelle Madame Baigniéres bekendte Ord: Que voulez vous? Pour lui elle a toujours soixante ans. Munterheden steg, da Lemaitre derefter udfordrede Lorrain. I hine Dage, da Nationalismen endnu ikke var opfunden, tjente Clemenceau Lemaitre som Sekundant. — Det var Madame Baigniéres som, da Grevinde de Loynes endelig døde, trøstede ham med de Ord: Vous la retrouverez dans un meilleur demi-monde. 9. En af de første Mænd, jeg i Paris dengang havde søgt, var Emile Zola. Tidligt havde jeg lagt Mærke til ham; hans Ungdomsværk Mes Haines er anført i min Disputats 1870. Jeg havde tilsendt ham min Afhandling om ham paa to Sprog, Tysk og Russisk, i Særtryk fra Deutsche Rund­ schau og Vestnik Jevropi. Han modtog mig godt, næsten varmt. Til en Begyndelse fremsøgte han min Afhandling paa Russisk og sagde: Skade, at jeg ikke forstaar Tysk. — Jeg svarte: Denne Tekst er russisk. — Nej, sagde han, jeg véd meget vel, at Tyskerne bruger andre Bogstaver end vi. — Det gør de, men Russerne atter andre.