GeorgBrandesLevned_1908

Udflugt til Sverig og Norge 251 unge Mænd, med hvem jeg kom i Berøring, Hengivenhed, Inderlighed, Begejstring. Jeg lægger mindre Vægt paa, at der var Trængsel den Aften, da der efter det sidste Fore­ drag skulde være Punschegilde med Taler. Vistnok fire eller femhundrede Studenter var sammenpressede i et ikke særdeles stort Rum. David Bergström, den senere Minister i Karl Staafs Kabinet, holdt følgende Tale til mig: Det Slægtled, der nu efterhaanden træder ud i Livet, færdigt til dér at gøre sin Gerning, har ingen let Kamp at bestaa. Hos dem, der be­ stemmer den nuværende Tids Udseende, maa det som Regel regne med saa ringe Samforstaaen, saa liden Godkenden, at det store Flertal af de Unge foretrækker, straks at kapitulere fremfor at holde Stand i en ulige Strid. At i de nordiske Lande ikke endnu flere af de Unge opgiver Striden for hvad de betragter som ret og gavnligt, Striden for det Nye, som vil arbejde sig igennem, for Fremskridt og Udvikling, at ikke endnu flere ophører at tænke frit af Rædsel for ikke at tænke som de andre, derfor har vi i mangt og meget, umiddelbart og middelbart, den Fremmede at takke, som nu staar midt iblandt os. Hans Livsværk hører til dem, som vil gaa igen og atter gaa igen i kommende og atter kommende Generationer. I For­ eningen Verdandis Navn, i al frit tænkende svensk Ungdoms Navn løfter jeg mit Glas for den Mand. Jeg svarte med en Tale, som er trykt i femtende Bind af mine Skrifter (S. 418). Den gjorde Lykke. Men bag efter vakte den hos de konservative Studenter en Forargelse, der gav sig Luft i pudsige Demonstrationer. Saasnart den veltænkende Presse havde ,givet Signalet ved at angribe min „Taktløshed“, drog de ophidsede Studenter i Procession til Universitetets Rektor, den gamle Sahlin, og bad ham skride ind imod Verdandi. Han afslog ethvert saadant Skridt og anmodede Studenterne om at falde til Ro. Foruden David Bergström, der i Anledning af sin Tale til mig fik meget ondt at høre, var mine nærmeste Bekendte i Upsala Filologen Karl Ljungstedt, dernæst Student Liljehöek, en høj og lystig ung Mand, sidenhen bosat i Göteborg, og den senere Professor, da Docent, Hjalmar Öhrvall. Med ham

Made with