GeorgBrandesLevned_1908

250 Udflugt til Sverig og Norge — for kun at dvæle ved det Smudsige og med Forkærlighed vælte sig deri. Nogle Dage derefter indbød Nordenskjold mig til en lille Middag i udsøgt Selskab. En ung Pige, jeg i de Dage oftere og med Fornøjelse traf paa, var Frk. Anna Christenson, senere Fru von Zweig- bergk, hvem jeg før havde set i Kjøbenhavn og som formelig lyste op i et Rum ved sin muntre Friskhed. En anden Dame, jeg kendte fra Danmark, var Fru Olivia Sandstrøm, dengang bosat i Stockholm, hvor hun dog ikke trivedes ret. Hun havde som ung Pige været overordenligt smuk med en mørkladen, sydlandsk Skønhed, havde en ærgerrig, højt- stræbende Sjæl og god Forstand, men var af dem, i hvis Stjerner det staar skrevet, at de aldrig skal vinde Lyk­ ken, end ikke for ganske kort Tid. Der var oprindeligt en melankolsk Pragt over hendes Væsen; senere sønderreves hun nervøst. Jeg var i Stockholm stadigt omringet af unge Skribenter. En Flok ganske unge Mænd (blandt hvilke en ung Mann­ heimer, hvis Broder havde taget sig af mig i Göteborg) viste mig stor Opmærksomhed, beværtede mig den Dag, jeg skulde afrejse til Upsala, med en lystig Frokost, og indtog mig gan­ ske ved deres frejdige Ungdom. Jeg havde tilbudt at holde en Række Foredrag om Nietzsche i Upsala, hvor Selskabet Verdandi havde indbudt mig. Men man havde afslaaet Æmnet som altfor ubekendt og i Stedet udbedt sig Heine, der jo var grundigt kendt. Imidlertid kunde jeg ikke rose mig af nogen Tilstrømning. Man havde stillet mig i Udsigt, at de talrige Medlemmer af Selskabet vilde høre mig in corpore; men var der den første Gang halvfuldt i et lille Rum, saa tyndedes Publikum de to følgende Gange saaledes ud, at det var generende, næsten beskæmmende. Til Gengæld vistes der mig i Upsala af de