GeorgBrandesLevned_1908

252 Udflugt til Sverig og Norge havde jeg da allerede været i Forbindelse i mange Aar, lige siden han som ganske ung sværmede for Stuart Miil, og for Brystsvaghed en Tid lang maatte opholde sig paa de kana­ riske Øer. Mørk som en Spanier, med kloge, leende Øjne, gennemtrængt af Fornufttro og sand videnskabelig Aand var Ohrvall allerede da, hvad han er forbleven, den fri Viden­ skabs udmærkede Talsmand og Støtte paa svensk Grund. Der blev i sin Tid lagt adskillige Hindringer i Vejen for hans Professorat, da man ikke yndede hans Radikalisme; men hans fremragende Evner som Videnskabsmand gjorde det umuligt at give Posten til nogen anden. Det var mig en lille Glæde, at jeg fra de i Upsala bosatte Polakker modtog en smuk Laurbærkrans. Saa sjældent jeg end har søgt til Sverig, hver Gang har jeg modtaget det samme betagende Indtryk af Stockholm, af Byens Stil og Tone, Menneskenes Lynne; den kommer for den Fremmede til at staa som en festlig By. Med svensk Aandsliv og i det havde jeg som saa mange Nordboer levet fra min tidligste Ungdom, og Aandernes Bevægelse i Sverig fængslede mig ikke mindre end den dansk-norske. Den unge Kunsts og Literaturs Opsving var foregaaet i Firserne, der nu nærmede sig deres Afslutning. Mange af de Ledende havde jeg en Tid lang staaet ganske nær, enkelte af dem havde jeg kunnet give en Haandsrækning. Tiltrods for det Vanheld, der havde fulgt mine Foredrag i Upsala, følte jeg mig lykkelig over mit Ophold i Sverig, der havde overtruifet enhver Forventning. 3 . Alligevel skulde mit Ophold i Kristiania denne Gang forme sig som ikke mindre rigt paa Indtryk og som en langt større Succès. Thi jeg kom til at holde ikke mindre end

Made with