GeorgBrandesLevned_1908

Udflugt til Sverig og Norge 249 som improviseredes under Gildet. En Skaal, jeg udbragte for Damerne, besvaredes saaledes af hende med disse impro­ viserede Vers af Per Staaf: I alla svenska kvinnors namn jag knackar nu i båln och oppnar min och deras famn till hjertats tack for skåln. Ja, vort endrågtelige tack for hvad Ni sagt oss nyss vi concentrera i ett Ack! och i en — anadt kyss. Faa Dage derefter var der en anden Fest for mig i Selskabet Heimdal hvor Dr. Curt Wallis talte. En god Snes unge Kunstnere og Kunstnerinder indbød mig til et nydeligt Maaltid. Jeg havde den indtagende Skue­ spillerinde, Fru Ellen Hartmann, Stockholmernes Yndling, tilbords. Tilstede var bl. a. Kunstnerparret Hr. og Fru Paulli, Per Staaf, Fru Rundberg, Carl Fåhraus og hans højtbegavede Hustru, Skuespillerinden Olga Bjorkegren. Jeg var med Forundring Vidne til hvor nøje Fåhraus kendte mine Skrifter. — Professor Mittag-Leffler, den navnkundige Mate­ matiker og Astronom, indbød mig til en lille udsøgt Middag i sit Hus med Nordenskjold, hvem jeg da allerede havde kendt i mange Aar og for hvem jeg nærede skyldig Respekt, videre med Adolf Hedin, der senere sluttede sig varmt til mig, og i hvem jeg altid har anerkendt en sjælden Idealist og en ubøjelig Karakter men paa hvis politiske Skarpsyn jeg ikke ret kunde tro, endelig Georg Nordensvan, den elegante Forfatter og Kunstkender, der desværre vist neppe kunde føle sig helt vel tilpas, eftersom Hedin med en Vold­ somhed, der intet Hensyn tog, faldt over den hele yngre Forfatterskole og beskyldte den — hvad dengang var Tonen

Made with