GeorgBrandesLevned_1908

248 Udflugt til Sverig og Norge Kameratskab og Broderskab. Han var med Lidenskab Kamerat. Sammenhold i Ondt og Godt, som han selv fornam og øvede det overfor Ernst Josephson, den først saa straalende, senere saa nedbrudte Kunstnerskikkelse, var for ham Livets Essens. Hans Hustru, Fru Nellie, dengang ung og nydelig, en smuk ung Moder med en Dreng paa Armen, endnu uberørt af Sygdom og Sorg, var den bedste blandt hans Kamerater. Geijerstam, som da endnu havde Ungdommens muntre Sind, var paa den Tid som Digter en djærv Realist, endnu ikke den bevægede Psykolog, endnu mindre Underholdnings­ skribenten, som fandt sin Form i Romaner. Han var fuld af Skelmeri. Jeg har aldrig kunnet glemme en Travesti af Tegnérs med Rette beundrede Digt ved det svenske Akademis Stiftelsesfest, som Geijerstam, vistnok med Bistand af Per Staafs lyse Hoved, havde skrevet for paa den pudsigste Maade at satirisere over svenske Literatorer og Lærde under Oscar II. Komiken deri er paa én Gang overvældende og henkastet med Lethed. I hans gæstfri Hus traf jeg Mænd som Brødrene Per og Karl Staaf, hans dygtige Broder Karl af Geijerstam, den udmærkede Forfatter Tor Hedberg og mange andre. Ved en større Fest, som blev givet mig i Grand Hotel, holdt Gustaf af Geijerstam med Varme Festtalen til mig. Ved den Lejlighed var af Kvinder, man ikke glemmer, Ellen Key, den smukke Fru Palme, en Finlænderinde, og Skuespiller­ inden, den yndefulde Fru Rundberg, tilstede. Ellen Key var allerede da en udmærket Taler og en indflydelsesrig Skri­ bent, men havde endnu ikke taget sin evropæiske Flugt. Hendes Skikkelse var ungdommelig, hendes Diktion fuld­ endt; det klædte hende overordenligt at holde et Foredrag (som jeg hørte hende holde et i Upsala). Fru Rundberg sang ved Festen nogle Sange til mig,

Made with