GeorgBrandesLevned_1908

247

Udflugt til Sverig og Norge

2 . Efter tolv Aars Forløb gensaa jeg Stockholm, hvor jeg i Vetenskapsakademiens Sal, som ogsaa denne Gang var ble­ ven mig overladt, nu holdt tre Foredrag om Goethe, der fik en god Modtagelse og overfuldt Hus, endda jeg rivaliserede med Førsteforestillinger paa Byens Teatre. Den skønne Stad og de glade Mennesker, jeg i den traf, henrev mig ganske. Jeg kunde jo ikke her se og lære saa meget som i Petersborg eller Varshav, men jeg havde ligefuldt en beslægtet Følelse af potenseret Liv. Jeg lærte en livfuld og aandrig Ungdom at kende, saa’ skønne og begavede Kvinder, traf ikke faa betydelige Mænd. Blandt de Forfattere, der hilste mig med velvillige Artik­ ler, var især Oscar Levertin og Nordensvan; blandt dem, der kom mig imøde, maa jeg desuden med Tak mindes Tor Hedberg. Levertin havde dengang endnu ikke naaet den Højde af Poesi i Digtning og Kritik, som gjorde ham til en af Sverigs ypperste Aander, før Døden rev ham bort ung og usvækket. Men der var i ham al den Inderlighed og Varme, den Modtagelighed og den fine, formende, malende, syngende Evne, som først senere naaede sin fulde Udfoldelse i Kunst. Han havde ikke endnu vundet den Sikkerhed og den milde Ironi, han naaede med Mesterskabet. Men han nærede den Hen­ givenhed for Mennesker og den Entusiasme for Skønhed i og udenfor Kunsten, som var hans Væsens oprindelige Arv. Han var da bosat i Upsala med den høje unge blonde Kvinde, som var hans første Hustru. Jeg mindes en Fro­ kost, hvor hun var Værtinde og han Værten, og hvor der var gode Genier i Luften. For den trohjertede Gustaf af Geijerstam, der i Stock­ holm tog sig ivrigt af mig, var Skribenter og Kunstnere af samme Aargange og beslægtede Aandsretninger et eneste