GeorgBrandesLevned_1908

246 Udflugt til Sverig og Norge hvad jeg sagde, og desuden var Byen pietistisk, Befolkningen bestod af Schartauanere, som de kaldte sig. Jeg blev hjerteligt modtaget i de Familier, jeg under mit første Ophold som nybagt Rus havde lært at kende; jeg var dagligt indbudt og man stræbte paa enhver Maade at gøre mig Opholdet kært. Professor Karl Warburg, hvem jeg havde kendt fra han var Dreng, tog sig af mig som Kollega og Ven, førte mig sammen med Digteren Bååth, hvem jeg kendte forud, med Maleren Nils Forsberg og med Hedlunds; jeg var Gæst i Pontus Fiirstenbergs Hus og saa for første Gang hans berømte Samling af moderne Kunst. Ogsaa ham havde jeg kendt fra min tidligste Ungdom og ikke mindre hans Frue, endnu i den Tid, da hun, en dejlig og hovedrig ung Pige, indviede sit Liv til Venten og Savn, fordi hendes strenge Fader forbød hende at ægte en Mand, i hvem han kun saa Vanskabningen. Hun oppebiede uden Klage og uden Modstand Faderens Død og skænkede med hvide Haar sin Haand og sine Rigdomme til den, hun fra sin fejreste Ungdom havde havt kær. Blandt mine goteborgske Venner var nu som moden / Kvinde den Dame, jeg som Skoledreng saa ivrigt havde stræbt at interessere, dengang hun selv neppe var udvoksen. Hun havde bevaret mig sit Venskab og jeg var glad ved at modtage hendes Gæstfrihed. Blandt dem var ogsaa nu som gift Frue den Dame, i hvis Forældres Hus jeg tredive Aar tidligere havde boet. Jeg havde da holdt hende, et dejligt tolvaars Barn, i Haan­ den, naar vi spadserede sammen. Hun tog en Vogn og kørte mig ud til det gamle Sted, hendes Barndomshjem og min første Ungdoms Tilhold, et lille Træhus i en Have, som jeg ikke formaaede at kende igen.

Made with