GeorgBrandesLevned_1908

Udflugt til Sverig og Norge 245 ved mod mit Ønske blevet Aarsag til at hun paadrog sig Bjørnstjerne Bjørnsons heftige Vrede. Det lille Tidsskrift maatte snart gaa ind og Parret forlade Landet. De udvan­ drede til Finland, hvor det, saavidt jeg véd, gik sørgeligt til­ bage for dem. Manden var en fattig Telegrafist; hun selv en renhjertet og grundhæderlig Kvinde, der troede paa alle demokratiske Formler og Dogmer som den Kristne paa Aabenbaring. Med historiske Kundskaber syntes hun kun mangelfuldt udrustet. Da jeg kort efter Ankomsten var kommet til Sæde ved hen­ des Bord, sagde hun de mig gaadefulde Ord: „Nu er jeg tilfreds med at kende Dr. B. nøjere; da jeg for nogle Aar siden besøgte Dem i Kjøbenhavn, tog De Modet rent fra mig ved den Ytring at De ikke troede paa noget i Verden undtagen paa tre Romere.“ — Har jeg sagt det? Det undrer mig. Om hvilke tre Romere var der Tale, med Forlov? — „Jeg husker ikke Navnene, men Sagen er sikker nok; thi jeg véd, hvilket nedslaaende Indtryk den gjorde paa mig.“ — Jeg grublede og forsøgte at genkalde mig Damens længst glemte Besøg. Endelig lykkedes det mig at se hende i en Lænestol overfor mig, jeg mindedes, at hun talte om fire eller fem forskellige folkelige, politiske, økonomiske, feministiske Foreninger, hvoraf hun i Göteborg var Medlem og af hvis Virksomhed hun ventede sig de største Resultater. — Og med ét slog det ned i mig: jeg havde svaret: Hvad mig angaar, venter jeg mig ikke meget af Foreninger. Naar Talen er om at udrette noget, troer jeg kun paa Cajus Julius Cæsar. — Det var Fru Breinholms tre Romere. Jeg holdt nogle Foredrag, men skønt jeg efter min egen Opfattelse talte godt, var der anden Gang et halvhundred Tilhørere færre end første Gang og den tredie endnu færre. Alle erklærede, de forstod ikke Dansk, neppe Halvdelen af