GeorgBrandesLevned_1908

244

Udflugt til Sverig og Norge

kunde love Passagererne noget sikkert angaaende Ankomsten til Göteborg, hvad der var mig saa meget ubehageligere, som det i Bladene var kundgjort, at jeg skulde tale dér samme Dag. Mit Foredrag maatte under disse Omstændigheder udsættes. Byens lille Hotel blev naturligvis overfyldt. Der maatte overnattes, men Nattelejet kunde ikke blive synderlig bekvemt. Mig indrømmedes der et stort tomt Forsamlingsværelse uden nogen Seng i. Sneen laa mandshøj foran Dørene. Det var yderst van­ skeligt at naa blot de ikke mange Skridt til Telegrafkontoret. Heldigvis havde jeg til denne Rejse forsynet mig med høje forede Overtræksstøvler og med en Hovedpude, der kom mig udmærket til Nytte. Ved Ankomsten til Göteborg blev jeg paa Stationen modtaget af et ungt Par, der betragtede sig som særligt knyttet til mig, skønt jeg aldrig havde set Ægtemanden og kun én Gang Damen, hvis Udseende jeg rent havde glemt. Det var en Fru Alma Åkermark-Breinholm, som den­ gang udgav et Kvinde-Tidsskrift Framåt, hvortil hun i sin uskyldige Begejstring for Frihed og Fremskridt knyttede store Forventninger eller rettere havde knyttet dem; thi det arme lille Tidsskrift medførte efterhaanden hendes økono­ miske Ruin. Hun havde havt en ret vel besøgt Pigeskole; men da hun i sit Tidsskrift optog et Par Smaastykker af den senere Fru Malling, da 22aarig, hvori unge Pigers ero­ tiske Længsler var skildrede, gik dydsirede Fruer i Göteborg fra Hus til Hus og anmodede Mødrene om ikke at betro deres Børn til en Dame, der gav saa oprørende Skitser Husly. Følgen var, at Skolen gik ind. Mig havde Damen vist den Tjeneste, at optage mine tre større Artikler mod Kvindesagsdamerne i Sædelighedsfejden 1887, og jeg var der­

Made with