GeorgBrandesLevned_1908

UDFLUGT TIL SVERIG OG NORGE

1 . Det havde været min Agt og mit Ønske at tage til Rus­ land. Ved et Sammenstød af uforudsete Omstændigheder blev det mig umuligt. Jeg besluttede da at forsøge min Lykke paa et mindre eventyrligt Terræn og at følge nogle Ind­ bydelser, jeg havde modtaget, til at holde Foredrag i Sverig og Norge. Min Rejse tiltraadtes under de sletteste Forvarsler, thi jeg var til det Yderste forstemt og forpint; men den blev en af de lyseste og indtryksrigeste Episoder i mit Liv. Paa Nordbanegaarden erfor jeg at Toget til Helsingør ikke afgik paa Grund af Snespærring. Jeg maatte køre til Havnen for at komme til Sverig ad Søvejen. Og blot den Smule Overfart til Malmø med et isglat Dæk og gennem en Rende brudt i Havnens Is blev en Fornøjelse. En ung dansk Dame, som jeg flygtigt kendte, og jeg var de eneste Passa- gerere, og jeg har ikke foretaget Overfarten til Malmø i mere tiltalende Selskab. Farten til Göteborg, der tog Dag og Nat, blev fra Mil til Mil stedse vanskeligere. Der var ingen Sovevogne og ingen dob­ belte Vinduer; Natten var saa kold, at Blækket frøs i mit Rejse-Blækhus. Om Morgenen blev Toget stikkende i Sneen i Nærheden af den lille Station Allingsås, uden at Personalet 16 *