GeorgBrandesLevned_1907

366 Arbejde og Anerkendelse Oppe i Læ af et Fjæld var der ganske sort af Mennesker, der samlede sig om en lille Præstemand. Det var Missions­ folk med den baade i og for sig og ved Kiellands Hjælp navnkundige Lars Oftedal i deres Midte. Han var ikke da endnu afsløret som Hykler. Efter mange Stationer naaede vi Stavanger, hvor jeg tilbragte Aftenen i Kiellands lille Hus „Cigarkassen“ og hvor hans unge Frue var Værtinde. Han drøftede med mig Planen til sin Bog Arbejdsfolk. 32. Saa gik jeg ombord og ankom næste Morgen til Bergen, saa tidligt, at Ingen ventede eller hentede mig. Men Bergen er en By, hvor ingen Fremmed faar Lov til ret længe at være ensom. De, der straks tog sig af mig, var Redaktøren af Bergens Tidende, et godt Hoved og en brav Mand, O laf Loflhus, Lægen Dr. Sparre, en gammel, varmtfølende, radikal Politiker, og de to udmærkede Brødre, fremragende ved videnskabelig Forskning og lys Forstand, Dr. Claus Hansen og Overlægen Dr. Gerhard Armauer Hansen. Nær stod mig ogsaa lige straks den Mand, som havde lokket mig til Bergen, Kunstelskeren Johan Bøgh. Man havde givet mig Arbejderforeningens store Sal at tale i. Den var til en Begyndelse langtfra fuld. Der stod ogsaa i Bergen Skræk af mig. Forældrene holdt deres unge Sønner og Døtre hjemme. De, som indfandt sig, sad og ventede paa uhøviske Ytringer om Vorherre eller haanlige Udtalelser om Kristus, som udeblev. Men saa overbeviste var de Troende om, at sligt maatte forekomme, og saa for­ hippede var de paa at høre det ud af hvad jeg sagde, at da jeg en Dag havde omtalt det gamle Frankrigs saakaldt aristoteliske Lære om de tre Enheder som betydningsløs og