GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 367 forældet, angreb en Kapellan mig næste Dag i Byens kon­ servative Avis som Forhaaner af Treenigheden. — Norge var da i lige saa høj Grad som Danmark et præsteredet Land. 33. Byen fængslede mig ved sin Beliggenhed og sine gamle Huse — Finnegaarden paa Tyskebryggen — med Minderne fra Hansaens Tid: disse Trapper, der var skjulte i et Skab, disse Sovekamre, hvor Sengen var til at rede ude fra Trap­ pen, Piskene til Hustugt, alle disse Vidnesbyrd om gamle Tiders Sæder. Jeg saa — i øsende Regn, som det sig burde i Bergen — det Hul, hvorigennem Niels Klim steg ned i Jordens Indre. Men mest nød jeg de lyse Nætter, hvis Mage jeg aldrig havde set, nød dem og led tillige under dem; thi det var mig næsten umuligt at sove. I Hotellet, Byens bedste, var der hverken Skodder eller mørke Gardiner for Vinduerne, kun hvide Flors Forhæng. Samme Hotel var overhovedet ikke egnet for Nogen, der ønskede Arbejdsro. Der var ved Fællesbordet fuldt af tyske Handelsrejsende, som gjorde Larm, og af engelske Turister, der sikrede sig de bedste Stykker af Alt. To Gange i fjorten Dage var der desuden Bryllupsgilder i Hotellet, saa støjende, at de gjorde Natte­ søvn umulig Byens patriarkalske Tilstand rørte og fornøjede mig.. Jeg var meget indbudt. Da jeg som Svar paa en Indbydelse udtalte, at jeg først kunde komme ved 11-Tiden om Aftenen,, erklærede man mig, at ogsaa det var godt. — Men hvordan kommer jeg ind? — Ad Døren. — Men naar den er lukket? — Vi lukker aldrig Døren. — Ikke om Natten? — Nej, hvorfor skulde vi gøre det? — For at undgaa Overfald og

Made with