GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 365 mindre der var tegnet 200 Tilhørere, brugte han det Fif, saasnart hundrede var tegnede, at telegrafere til mig: 200 Tilhørere sikrede. (Og virkelig kom der efterhaanden endog adskilligt flere.) Min sidste Dag i Kristiania var den syttende Maj, Kon­ stitutionsdagen. Kielland, Krohg og Sars var hos mig; jeg saa Smaagutteprocessionen fra mit Hotelværelse. Malerne Dierichs og Skramstad kom for at indbyde mig til en Fest­ lighed, Kunstnerne vilde give mig. Men det var for sent. 31. Da Alexander Kielland skulde tilbage til Stavanger og jeg skulde til Bergen, aftalte vi at gøre Rejsen sammen. I det Øjeblik, jeg om Aftenen gik ombord paa Skibet, raabte en Del halvdrukne unge Bøller, der stod paa Bryggen: Ugude­ ligheden gaar ombord! Den fri Kærlighed gaar ombord! saa jeg kunde glæde mig ved at være kendt. Kielland fik hurtigt brygget Æggetoddy, og vi tilbragte Aftenen paa Skibet godt. Næste Dag passerede vi i smukt Vejr Drøbak, Arendal, Lillesund, disse norske Kystbyer, der alle ligner hverandre, og kom om Aftenen til Christianssand, hvor vi maatte vente syv Timer for den regelrette Post­ befordrings Skyld. Kystens Skær var mærkværdige. Klokken fire om Mor­ genen begyndte Skibet at gaa, og der var mellem Flekke- fjord og Egersund heftig Søgang. Jæderrejsen foretog jeg da med Jernbanen. Landskabet mindede mig om Gustave Dorée’s Illustrationer til Dantes Helvede; det var som et Jernlandskab, ikke en Busk, ikke et Straa. Fjældene stod mørke, uhyggelige uden et Solglimt. Saa kom der et Sted, hvor det fraadende Hav saas, og et Sted, hvor den gule Sand, med Marehalm som paa Jyllands Vestkyst, begyndte.

Made with