GeorgBrandesLevned_1907

360

Arbejde og Anerkendelse Foredrag om den franske Romantik; thi forinden kunde jeg dog vanskeligt siges at have gjort det. Pastoren blev stilfærdigt, men alvorligt imødegaaet i Bladet selv af en Skolebestyrer, Georg Fasting. 27. Det blev smukke, festlige Dage. Jeg mindes en Køre­ tur med Thommessen og den fine, kloge Nordmand Wollert Konow, Oehlenschlagers Dattersøn, udenfor Byen langs Vigene i henrivende Vejr, mens overraskende Udsigter aabnede sig for Blikket og det var som alle Træer slog ud i Vaarpragt. Jeg mindes gode Sammenkomster i store lyse Rum i Kri- stianias bedste Selskab. Blandt Damerne tiltalte Kristoffer Jansons Hustru, Fru Drude Janson , mig stærkt, original og yndefuld som hun var; jeg traf hende da en tre eller fire Aftener i Træk, og har aldrig set hende siden. En anden smuk Dame, jeg i de Dage saa for første Gang, var Fru Amalie Muller (senere Fru Skram), hvis Hoved var ufor­ glemmeligt, mens Skikkelsen ikke var saa fuldendt smuk. Fra Fru Janson udstraalede Ynde og Sødme, fra Fru Muller Skønhed og Disharmoni. Hun talte om Alt med Heftighed, beklagede sig over Mændenes Raahed og Plumphed, nærede samtidigt stærk Entusiasme for enkelte Mænd, dengang sær­ ligt Bjørnson, om hvem hun skrev sine første Artikler. 28. Frits Thaulow kom og hentede mig i en lille Gig. Et yndigt Barn, hans ældste Datter, sad paa Bukken og spurgte mig ind i Vognen: Hvorledes gaar det den lille Baby? Thaulow kørte mig ud af Byen til et Landsted, hvor han var den gæstfri Vært.

Made with