GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 359 stad, Skeibrok, Frits Thaulow, Ross og min Ven fra Berlin Christian Krohg, blandt Universitetsmændene Skavlan, Sars, Lyng, Schiøtt, endelig en gammel god Bekendt fra Dresden, Konsul Falsen. Fra mange Sider mødte mig den overordentlige norske Gæstfrihed, som altid rører en Dansk. Det glade, ubundne Liv i Kristiania var mig tilmed nyt. 26. Man havde nu anden Gang indgivet Ansøgning for mig om en Sal paa Universitetet og var i en vis Spænding med Hensyn til Afgørelsen, der trak noget ud. Endelig kom Svaret; jeg fik Adgang til Festsalen. Men denne Tilladelse vakte Gejstlighedens Harme, og en Pastor Schiørn blev dens Tolk. I Aftenbladet anklagede han Universitetet i de vold­ somste Udtryk. Ved at modtage mig tilkendegav det, at det ikke fandt sig opfordret „til at lægge nogen Hindring i Vejen selv for de aabenbareste og bitreste Angreb paa Kristen­ dommen“. Pastor Schiørn paastod, ganske som før ham Pastor Heuch, at min Virksomhed „væsentlig gik ud paa at angribe Kristus“. I hans Øjne var jeg imidlertid en Art Komediant; han kaldte mig med Forkærlighed „Aktøren“. Han betegnede det Skuespil, hvori jeg „som bekendt var en talentfuld Aktør“, som et Skuespil, hvori Aktøren „frydede sig ved at gentage den Dagsgerning, som er skildret af Evange­ listen Mathæus i det 26. og 27. Kapitel: Nazaræeren stilles atter frem for at bespottes, hudflettes og korsfæstes“. Jeg „Aktøren“ godtgjorde min Overlegenhed „ved at slaa Kristus i Ansigtet, hudflette ham med Spottens Svøbe, skyde til Maals efter hans Hjerte med Viddets Pile“. Jeg „naglede Kristus til Korset paany“ — alt dette i nogle projekterede