GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 357 I Januar 1880 førtes den saakaldte Nytaarsfejde i Kjø- benhavn, idet Plougs fjendtlige Holdning overfor de yngre Forfattere og nogle Ukvemsord af ham mod mig gav Drach- mann og Schandorph Anledning til heftige og morsomme Digte imod ham. Jeg holdt mig ganske udenfor denne Strid. I Januar drønede Topsøes Dagbladet af Artikler imod mig; jeg fik paa én Dag fem tilsendt. Jeg havde en positiv Lykkefølelse, hver Gang jeg i Berlin gik ud paa Gaderne og vidste, at jeg dér ikke vilde møde nogen Dansk. Den 26. Januar 1880 holdt jeg i Berlin mit første Fore­ drag paa Tysk. Humboldtakademiet, der endnu var i sin Vorden, havde foreløbig maattet nøjes med større Skole­ lokaler, og det var et saadant, som var givet mig til Høre­ sal. Det fyldtes efterhaanden af Herrer og Damer, der tog Plads paa Skolebænkene. Foredraget gjorde Lykke. Nationalzeitung kaldte det den næste Morgen geistreich, formvollendet, stellenweise hinreissend warm. Mellem Tilhørerne lagde jeg Mærke til en fornem Herre, der hele Tiden omhyggeligt opskrev hvad jeg sagde. Efter en af de følgende Timer forestillede han sig for mig som Hr. v. Knesebeck, Kejserinde Augustas Privatsekretær, og sagde mig, Kejserinden havde paalagt ham stadigt at meddele hende Indholdet af hvad jeg fore­ drog. Nogen god Forretning var det ikke at tale i Humboldt­ akademiet. Thi for den første Række af otte Foredrag blev der mig tilsendt den Sum 106 Mark 75 Pfennig.

Made with