GeorgBrandesLevned_1907

356

Arbejde og Anerkendelse vis havde offenliggjort, havde han udførligt, gennem rent faktiske Træk, fortalt, hvilket Ry jeg var i Besiddelse af selv i det fjernere Udland. Da han udgav sin Rejse i Bog­ form, udslettede han de paagældende Steder. Af alle de Personer, der har skuffet min Tillid, er han den, som har forøget min Menneskekundskab paa den lære­ rigste Maade, og denne Menneskekundskab har ikke været for dyrt betalt med den uundgaaelige og dybe Væmmelse, som fulgte. Jeg svarte ham aldrig et Ord paa hans Angreb, og jeg kan selv nu ikke bekvemme mig til at nævne hans Navn. Det Navn vilde i min Prosa virke paa mig som en Spyflue i Rav. 24. Mine Foredrag i Kjøbenhavn behagede. Auditoriet var stuvende fuldt, og de bedste af den yngre Slægt var blandt mine Tilhørere, Politikere som Hørup, næsten alle yngre Kunstnere og Skribenter, mange ældre Videnskabsmænd. I Slutningen af November vendte jeg tilbage til Berlin. Jeg medbragte fra Norden et Indtryk af Opsving i Litera- turen: Schandorph havde skrevet Uden M idtpunkt , Erik Skram Gertrude Coldbjørnsen, Alexander Kielland sine første Novelletter. Nu fik jeg den 8. December fra Henrik Ibsen E t Dukkehjem sendt ind i Huset. Unødigt at sige, hvad Indtryk Værket gjorde. Ingen førte en saadan Pen. Pudsigt nok hændte det mig en Dag, jeg brugte dette Ord, at min egen Pen faldt ud af Vinduet. Det var mig en sand Forskrækkelse, ikke paa Grund af nogen Overtro, men fordi det usle Penneskaft, en Træpind, havde en Art Affek­ tionsværdi for mig, da jeg havde skrevet alle mine Bøger og Artikler dermed. Jeg fandt Penneskaftet igen i den lille Stump Have udenfor Huset og skriver endnu en Menneske­ alder derefter med det samme.