GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 337 Brandes besudle sin egen Rede. Og dog er Sandheden den, at han gør Alt, for i Udlandets Øjne at forskønne den Rede, som der desværre ogsaa er nok herhjemme til at be­ sudle.“ Dags-Avisen var imidlertid et nyt Foretagende og ude af Stand til at holde sig mer end i nogle Aar. De gamle Aviser bestemte den offentlige Mening i Danmark, og Red­ aktørerne havde lovet sig selv, at overfor mig skulde denne ikke falde til Ro. 13. I de Dage hændte der mig en ubetydelig Begivenhed, et rent Intet, som ikke desmindre gjorde det dybeste Ind­ tryk paa mig. Jeg gik gennem Thiergarten med rask Gang, da jeg kom til at krydse Forfatteren Hans Hopfen, som var til Hest. Han holdt Hesten an, da han saa mig, og vi fulgtes et Stykke ad, han ridende i Skridt, jeg gaaende. Da jeg paa hans Bemærkning, at jeg saa noget medtaget ud, meddelte ham Grunden, det utrolige Spektakel i Anledning af en uskyldig Artikel i et Leksikons-Supplement, Beskyld­ ningerne for Selvros og for hadefulde Udtalelser om Fædre­ landet, studsede han højligt, standsede Hesten, gav mig Haanden og sagde blot disse Ord: Liebenswürdige Menschen, Ihre Landsleute! Ordene slog ned i mig som sjældent Ord. Med Et saa jeg mine Landsmænd, som han saa dem, som jeg trods Alt ikke før havde set dem, og det formelig ry­ stede mig. Jeg følte mer end Afstand mellem mig og mine hjem­ lige Angribere; de var mig saa ulige, som om jeg beboede en anden Klode. Jeg levede, det vil sige: en ubevidst Verden levede i mig, og jeg forstod langtfra altid selv mine indre Oplevelser. Georg Brandes: Levned. II. 2 2