GeorgBrandesLevned_1907

336

Arbejde og Anerkendelse

Byen vidste, at jeg kendte Professor Goos. Følgelig angreb Dagbladet (!) mig lidenskabeligt for den gunstige Omtale, et Værk af Goos havde faaet, medens A. W. Scheel, Aagesen, Nellemann ikke var nævnte osv. Og Dagbladet, som aldrig lod en Lejlighed til at stemple mig som Landsforræder gaa forbi, sluttede da den første af sine Artikler med den sacra- mentale Vending: „Det gamle Ord, at det er en daarlig Fugl, som besudler sin egen Rede, bør holdes i Agt.“ Professor Johannes Steenstrup, der med en ikke altid lige klædelig Fanatisme gerne skrev hele Spalter om en Notits af mig paa nogle Linjer, anklagede mig ikke blot anonymt i Kjøbenhavn, men med sit Navn i Paris, hvor Revue Critique blev underrettet om alt det Hæslige, min Leksikonsartikel indeholdt. Da jeg i et Brev til Gabriel Monod tog til Genmæle, svarte denne køligt, at Professor Steenstrup sikkert vidste Besked angaaende hvad han skrev om. (24 Aar senere talte Monod til min Ære paa Bane- gaarden i Paris). Jeg maatte da henvende mig til Tids­ skriftets anden Leder, Gaston Paris, som svarte venskabeligt og lovede mig Oprejsning. (For at sikre sig den attraaede Upartiskhed i Meyers Konversationsleksikon fik man Redaktionen af dansk Litera- tur for de senere Udgaver overdraget Hr. Julius Paludan.) Et eneste Blad forsvarede mig, det da nylig stiftede Dags-Avisen, i hvilket nuværende Overretssagfører A. Cantor skrev et veltalende Indlæg, som paaviste alle de grove For­ vanskninger af mine Udtalelser i Dagbladet og Fædrelandet. Han skrev: „Ingensinde har jeg læst en saa glimrende, i al sin Kortfattethed skarpt pointeret, Fremstilling af dansk Lite- ratur; aldrig har et tysk Leksikon omtalt Danmarks Forfat­ tere og literære Bevægelser saa udførligt, med saa fin Op­ fattelse, saa levende Sympati . . . . Dagbladet lader Dr.