GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 335 næste Hefte og bede Dem tilstille mig samme.“ Jeg gav en Række Prøver paa de foretagne Ændringer og sluttede: „Endelig har man havt den utrolige Smagløshed at lægge mig en Ytring i Munden, i hvilken jeg (tilmed paa den urimeligste Maade) roser mig selv.“ — Det var vel kun en eneste Linje, og jeg vidste vel, at intet Menneske i Tysk­ land vilde agte paa den; men, som jeg i mit Brev bemær­ kede, „i Danmark, hvor jeg har adskillige Fjender, vil den blive læst Ord for O rd.“ I det Svar, jeg modtog, hed det: „Det Skete gør os uendelig ondt, og vi beder Dem kun om ikke at tage Sagen saa tragisk, som Deres Brev fremstiller den, og hvortil De desværre har fuld Berettigelse.“ Ikke desmindre sluttede Brevet med, at Redaktionen „af let- forstaaelige Grunde“ ikke kunde beslutte sig til at fralægge mig Forfatterskabet. Da der gik fulde tre Uger, uden at Dagbladet og Fædrelandet i Kjøbenhavn gjorde Anskrig, tænkte jeg, at man maaske denne ene Gang havde fundet Anledningen for ubetydelig eller havde overset mit Navn paa Omslagets Inder­ side; men nej! Der maatte kun hengaa den Tid, som ud­ krævedes, for at Heftet naaede det store kongelige Bibliotek i Kjøbenhavn, Arsenalet for Vaabnene imod mig. Artiklen blev i de danske Blade gengivet med sædvan­ lig Perfidi. Det gjaldt om at godtgøre, jeg alene roste mine „Venner“. Byen var jo ikke større, end at Alle vidste, jeg kendte Professor Schiodte. Følgelig hed det, at jeg favori­ serede ham, og i Fædrelandet blev derfor de stærke Lovord, jeg havde udtalt om Japetus Steenstrup, oversprungne. Byen var fremdeles ikke større, end at Alle vidste, jeg kendte Historikeren Fridericia. Følgelig fremhævedes, hvad jeg havde sagt om ham, skønt han var den Historiker, der havde faaet kortest Omtale, og man udelod det langt udfør­ ligere, som fandtes om Birket-Smith og Troels-Lund. Hele