GeorgBrandesLevned_1907

334

Arbejde og Anerkendelse hedsfuldt (med samme Art Samvittighedsfuldhed, som den, hvormed man retter Korrektur); men iøvrigt tillagde jeg den ikke ringeste Vægt; den skulde og maatte ikke engang undertegnes. Artiklen var tilmed ikke helt af mig selv; thi da jeg i Berlin ikke havde set Danmarks nyeste historiske Literatur, havde Forfatteren Herman Schwanenfliigel vist mig den Velvilje at fuldstændiggøre min rent literære Oversigt med en over Aarets historiske Publikationer. Den hele Artikel var 372 Side stor. Den Hensigt at gøre Propaganda eller nedsætte laa mig saa fjern, som den at ville henlede Opmærksomheden paa mig selv. Jeg havde i Oversigten end ikke nævnt mig. Men da jeg jo nu engang hørte med til dansk Literatur, fandt Redaktionen det urimeligt, at jeg blev helt forbigaaet, og tilføjede derfor en enkelt Linje om mine Hovedstrømninger, den iøvrigt uheldige: „som ba­ nede Vejen for en ganske ny Betragtning af den moderne Digtning“. Redaktionen foretog uden mit Samtykke desuden adskillige andre Tilføjelser og Ændringer. Artiklen var jo navnløs. Paa Indersiden af Heftets Omslag, der faldt bort ved Indbindingen, fandtes imidlertid alligevel mit Navn, om end med ganske smaa Bogstaver, i den lange Liste over Medarbejderne. Da jeg var klar over, med hvilken Politi-Lidenskab man i Kjøbenhavn spejdede efter mit Navn, hvor det end kom frem i Udlandet, sendte jeg, straks som Heftet kom mig i Hænde, Hr. H. I. Meyer, Leksikonnets Udgiver, et Brev, hvis Koncept jeg bevarede, hvori jeg meddelte ham, at der af Leksikon-Supplementets Redaktion var foretaget „saa væsenlige, saa uforstandige, til Dels meningsforstyrrende Forandringer“ i min Artikel, at jeg ikke kunde tage Ansvaret for den paa mig. „Jeg maa,“ skrev jeg, „derfor til min Be­ klagelse anmode Dem om at lade en Notits, der fralægger mig Forfatterskabet, blive optaget i Korrespondensbladet til