GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 325 Bjørnson sad inde med en umættet Lærelyst, ønskede Oplysninger, Vejledning, især Anvisning paa retledende Tanker, havde en brændende Tørst efter Kundskabskilder. Den kom jeg da efter Evne i Møde. Samtidig glædede han sig ved alt, hvad han sporede af Fremgang i Europa og Amerika og foregreb Begivenhedernes Gang, var f. Eks. overbevist om, at om blot ti Aar vilde i Frankrig Kirken være adskilt fra Staten — det skete, men tog 27 Aar — om andre ti Aar vilde Hæren i Frankrig være afløst af en Milits — dette har lange Udsigter endnu, og heldigvis. For Bjørnson var dengang Norges aandelige Ulykke Mangelen af et samlende Midtpunkt. Folk boede for spredt, og selv de tæt boende vænnede sig til at leve hver for sig og vente paa, om andre vilde udrette noget. Efter hans daværende Opfattelse havde Nordmændene i Grunden aldrig taget aandeligt fat, aldrig havt en aandelig Brydning eller Kamp. Hvad Literaturhistorikerne snakkede desangaaende var „det gyseligste Vrøvl“. Nordmændene havde engang havt et forceret Menneske, der stødte sammen med et bla­ seret Menneske — det var hvad der kaldtes Aandskampen mellem Wergeland og Welhaven. Disse havde i Virkelig­ heden havt samme Syn, samme Grundopfattelse, var fostrede af nøjagtig samme Slags Betingelser. De to W ’er var slet ikke Modsætninger, men i det Væsenlige ens­ artede. Først nu kunde en Brydning opstaa. Der var jo ogsaa Brydning i Bjørnson selv. Spotteordet om hans Forandring a f Signaler vilde han nu indskrive paa sit Livs Fane. Da han i sin Tid digtede den lille Sang om Ingrid Sletten a f Sillefjord havde han havt ringe Anelse om, hvad den egent­ lig betydede, og om hvad den spaaede hos ham selv „med profetisk Varsku som den lille Lygte i et Fyrtaarn“. Bjørnson forstod den Gang mine Skrifter med det skarpe