GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 323 at kende, og blev siden des opmærksommere for, ikke paa min Side at lade nogen vente paa sin Løn. Mest plagede mig Umuligheden af at skrive noget, der slet ikke betalte sig. Jeg havde paa hin Tid den største Lyst til at sysle med Ovid og give en Skildring af ham som Menneske og Digter, men opgav Æmnet som et, til hvis Behandling jeg aldeles ikke havde Raad. Endnu umuligere var det mig naturligvis at følge min Lyst til at sætte mig ind i et eller andet uden at jeg dermed forbandt et prak­ tisk Øjemed. 7. I Maj 1879 havde jeg fuldendt Bogen om Lord Beacons- field paa Tysk. Ikke længe efter fulgte en engelsk Udgave; den indbragte lidet, da den tyske Forlægger havde sikret sig Halvdelen af Forfatterhonoraret, og da Oversætterinden fik det meste. Hun var ikke sin Opgave voksen, oversatte fra Tysk og begik grove Fejl, forvekslede f. Eks. indisch med jiidisch og skrev the Jew s Bill for the India Bill. Dengang var der endnu ikke stiftet den Art Overenskomst, som i vore Dage træffes mellem engelske og amerikanske Forlæggere. Min Bog blev snart uden mit Vidende med alle Fejlene eftertrykt i New York. Da jeg skrev til Forlæggeren og beklagede mig over, at han hverken havde udbedt sig mit Samtykke eller givet Honorar eller endog blot sendt mig et Eksemplar, svarte den ufor­ færdede Yankee: „Eet Eksemplar! hvad tænker De om mig! Hermed sendes Dem fem .“ Det var rigtignok alt hvad jeg fik. Da endelig Harpers Library, ligeledes uden at spørge mig, aftrykte Bogen (paany med alle Fejlene) i trespaltet Format som Avis og solgte huntredtusind Eksemplarer af den for 15 Cents Stykket, sendtes der mig end ikke ét Eksemplar. Bogen om Lord Beaconsfield gjorde en Del Opsigt. Cherbuliez anmeldte den i Revue des deux mondes, den 21 *

Made with