GeorgBrandesLevned_1907

306

Indlevelse i Berlin øste af den, og tillige en Digter, hvis flygtige Ytringer var baarne af Fantasi, saa selv det ringeste, han sagde, forblev i Ens Erindring. Jeg mindes bitte smaa Iagttagelser, han hen­ kastede. En Dag da han vilde indprente, hvor let den, der blot en kort Tid undlader at kæmpe for Livet, kan komme til at gaa nedenom og hjem, sagde han f. Eks.: „Med den første afrevne Veste- eller Frakkeknap, der ikke bliver syet i, begynder det uafvendelige Forfald“. Jeg har aldrig kunnet glemme den Knap.. Friedrich Spielhagen indtog en lige saa stor literær og en betydeligere selskabelig Stilling. Han førte Hus, havde en Kres af Beundrere og Beundrerinder, en større af Venner og Bekendte, var en forstandsklar, veltalende og beaandet Mand, lige saa stærkt politisk som literært interesseret. Næst ham var vistnok Hans Hopfen, hvem jeg lærte at kende i det Bernstein’ske Hus, senere traf allevegne, den mest ansete Fortæller. Han var Bairer, Naturhursch, gik aandeligt talt i den sydtyske Joppe, havde et solidt Talent med en vis Krydderduft af Jordbunden, men var ingen til­ forladelig Kunstner, kunde efter korte, kærnerige Noveller levere opspædte tre Binds Romaner, som man ikke kom igennem. Der var i hans Væsen Djærvhed, Drøjhed, god Iagttagelsesevne og nogen ubehersket Grovhed. Et fremragende Talent som Digter og Journalist var Theodor Foniane, bekendt som Krigskorrespondent, som en Lyriker, der forstod at træffe Soldatertonen, og som original Prosaist. Hans Novelle L’Adultera blev meget beundret. Han fandt som fin Esayist med Rette, at mit Essay om Paul Heyse ikke rigtigt havde malet Manden. 28 . En Digter, hvis Poesier gik af som varmt Brød, men som ganske manglede Oprindelighed, var Julius Woljf, hvem