GeorgBrandesLevned_1907

Indlevelse i Berlin 305 om min Valg-Kusines Hus i Kjøbenhavn, der ligeledes var fuldt af unge, blomstrende Døtre. Deres Veninde, Frøken Sabine Graf, nu Maleren Lepsius’s Hustru, som selv er Malerinde, var ligeledes en yderst fin lille Skabning, blond med mørke Øjne, der i sin ungdommelige Sarthed og Op­ vakthed mindede om en fransk Pastel fra det 18. Aarhun- dredes Slutning. 27. I den skønne Literatur var Berthold Auerbach da Fader­ skikkelsen. Tidligt indtog han en Plads i mit aandelige Liv. Mine Kamerater og jeg havde som unge Mennesker svær­ met for Revolutionsstemningen i hans Neues Leben. Jeg havde ikke genlæst Bogen siden da; men jeg mindedes den med Begejstring. Og i Tyveaarsalderen havde jeg havt hans Roman Spinoza, hans Dichter und Kaufmann og især hans Barfussele inderligt kær. Jeg har andensteds skildret ham*). Her vil jeg kun be­ mærke, at han i Berliner Selskabslivet var Genstand for en vis Medfølelse paa Grund af hans Hustrus vanskelige Ka­ rakter og paa Grund af det ringe Hensyn, der toges til ham i et Hjem, der intet var; men at han samtidigt var Genstand for adskillig Skemt paa Grund af hans, iøvrigt barnligt uskyldige, Forfængelighed. Han troede at glæde en Tjenestepige ved, naar han ikke traf Herskabet hjemme, at meddele hende: Ich bin der Auerbach. Han afgav et haand- skrevet Visitkort med Ordene: Das ist immerhin ein Autograph til jævne Folk, der ikke vidste, hvad en Auto­ graf vilde sige, end mindre satte Pris paa den. Men ikke desmindre var han en viis Mand, der sad inde med en umaadelig Erfaring, og som berigede, naar han *) Samlede Skrifter VII 304. Georg Brandes: Levned. II. 20