GeorgBrandesLevned_1907

Indlevelse i Berlin 307 man ikke sjældent traf i Selskabslivet; han saa ud som det, han var, en brav forhenværende Landeværns-Officer, der havde udgivet Illustrierte Frauenzeitung. Han skrev smidige Vers og tiltalte sit Publikum mest i den versificerede For­ tælling (som Rottefangeren fra Hameln); han forstod at lægge en gammel Tids Farve over sine Digte, idet han gav dem en Smule historisk Sminke, og frembragte saaledes den mange Damer tiltalende Busenlatzpoesie; paa Dansk: Bryst- dugs-Digtning. Mere Liv var der i de rimende Journalisters Frembrin­ gelser, en original Berliner-Afart. Den nu længst afdøde Ernst Dohm var en Mester i den humoristiske, politiske Satire og en Versekunstner af høj Rang. Han havde et fint Øre og en sikker Haand, skrev med ganske samme Lethed en Feuilleton paa udmærkede Rim som i Prosa. I sine Vaner var han den ægte Kunstner-Zigøjner. En For­ middag, da jeg besøgte ham, og han lidt hurtigt vilde springe mig i Møde fra sit Skrivebord, hvorved han sad, saa han kom til at glide ud og faldt paa Gulvet, saa jeg, at han under sin løse Sloblok var splitternøgen, hverken havde Skjorte eller Underbenklæder eller Sokker paa. Han respek­ terede ingen Regler, gjorde hvad der faldt ham bekvemt. Han kunde, sagde hans Venner om ham, spille Alt fra Bladet, Kærligheden med. Et Talent af beslægtet, men mindre storstilet Art var Julius Siettenheim, som netop da under den russisk-tyrkiske Krig skabte sin Hovedtype, den morsomme Krigskorrespon­ dent Wippchen. Stettenheim rimede en Feuilleton om hvilket- somhelst Æmne med Virtuositet. Han var i Selskabslivet godmodig, elskværdig, taknemmelig for den ringeste Aner­ kendelse, som man da ogsaa redebon og af et godt Hjerte ydede ham.

20 *