GeorgBrandesLevned_1907

298

Indlevelse i Berlin court, særligt deres Kunstnerroman Manette Salomon. Han havde været i Paris og faaet det ulideligste Indtryk af Fransk- mændenes endnu aarvaagne Tyskerhad. Da han hos Goupil havde spurgt, om man vilde udstille nogle Tegninger og Ra­ deringer af ham, havde man til Svar spurgt ham, om han var Prøjser, og da han skønt Sachser var for stolt til at negte det, eftersom han vel vidste, at man mente: Tysker, havde man bedt ham vente lidt, og var saa kommen igen med et Kaalhovede og andet lignende Kasteskyts, som man slyngede efter ham, da han gik. At omgaaes ham og se ned i hans Indre, var som at se ned i en Malstrøms Dyb. Man blev Vidne til, hvorledes et Geni langsomt formede sig. Det var et Skuespil, hvortil jeg allerede nogle Gange havde været Vidne. Men det var lærerigt som intet andet. Det var umuligt, senere i Livet at tabe Max Klinger af Syne. I Aaret 1902 udførte han paa kun halvanden Dag en Kolossalbyste af mig, som har Lighed og stort kunstnerisk Værd. » 23. Næsten straks efter min Ankomst til Berlin gjorde jeg Bekendtskab med en ung Musiker ved Navn Kellermann, Elev af Liszt, begejstret for sin Kunst og for sin Lærer. Han er den, om hvem det i min Bog Berlin fortælles at, da han ønskede at opføre Liszts Kristus i Berlin, hvor den aldrig var bleven spillet, men manglede Penge til at betale de udøvende Kunstnere, som han vilde dirigere, bragte han hver Aften 200 Aviser omkring for, ludfattig som han var, at skillinge den nødvendige Sum sammen. Og ham hændte det, at da det tilsidst lykkedes ham og han i sin Triumf meddelte Liszt, hvad han havde udrettet, svarte Liszt tele­ grafisk med et ubetinget Forbud; han vilde straffe Berlin