GeorgBrandesLevned_1907

Indlevelse i Berlin 299 for Byens fjendtlige Holdning mod Paven, og glemte for denne Straf den simpleste Tak og Belønning til sin Dyrker. Der var i Berlin andre Musikbegejstrede end ham, som jeg omgikkes; de fleste var ivrige Beundrere af Richard Wagner, der ikke forsømte Opførelserne i Bayreuth. Blandt dem blev Købmanden Georg Meyer mig en trofast Ven. Han skrev som ældre under Navnet Georg Bendler yndede Romaner. Jeg var i Musik om end ikke ganske en Uindviet, dog en Usagkyndig. Men hvad der fra først af maaske mest vandt og stemte mig for Tyskland, var den tyske Musik. Musiken er vistnok det Omraade, hvor det, som er ypperst og enestaaende i det tyske Sjæleliv, lægger sig lettest til­ gængeligt for Dagen. Og det er ikke nødvendigt at høre de største eller mest kunstnerisk fuldkomne Komponister for at fornemme den tyske Følelses Rigdom og Dybde; den simple Folkesang aabenbarer den. Den tyske Lied i dens Melo­ diøsitet og dens Fylde er et Kraftuddrag af tysk Aand, som Ingen modstaar. Baade Tekst og Toner kan jo blive over­ følsomme, naar Foredraget ikke er simpelt. Men hvem der har hørt f. Eks. en Stockhausen synge, vil sande, at den tyske Sang, som undgaar dette Skær, er den første i Ver­ den. Intet Folk har jo ogsaa havt moderne Sangkompo­ nister som det tyske. Den, der engang er bleven dykket ned i den tyske Sangs Bølger, har faaet en Daab, som aabner hans Øjne for skjulte Værdier i den tyske Psyche og aabner hans Øren, saa de fatter det ellers Usagte og Uhørlige i Sjælenes indre Liv. 24. Hos Simson traf jeg i Slutningen af 1878 for første Gang en Familie, i hvis rigt udstyrede Hus jeg under hele mit Ophold i Berlin blev som hjemme og i hvilket jeg lærte

Made with