GeorgBrandesLevned_1907

Indlevelse i Berlin 297 stilfærdig og dyb. Selvfølgelig var han dengang i alle sine Anskuelser højst radikal. Skønt han straks i sine Penne­ tegninger indlod sig paa Fremstillinger af Kristi Historie, skulde dengang Ingen formode, han nogensinde vilde naa til den Fordybelse i kristeligt Følelsesliv, som senere Malerier af ham røber. En Dag, da han var sysselsat med en Penne­ tegning: Mænd, der omkring et Bord sidder fordybede i en eller anden uhyggelig Plan; spurgte han: Hvad forestiller det? og da Svaret faldt: En Falskmøntnerbande, tænker jeg — svarte han med et Smil: Omtrent; det er Apostlene som aftaler, at Jesu Lig skal forsvinde af Graven. Klinger var dengang fortrinsvis Raderer og opnaaede snart Mesterskab i denne sin Kunst. Han udførte dog og- saa adskillige Malerier, og kasserede af og til et, der syntes os andre baade oprindeligt og fængslende, saaledes et, der forestillede Soldater, som under en Hagl af Granater gaar gennem en Skov. Han var iøvrigt, som det stemmede med hans Tyveaarsalder, forelsket, og skønt han ikke sagde et Ord derom, var det dem, der stod ham nær, ikke vanskeligt at iagttage, hvilken uheldig Indflydelse den Udkaarne udøvede paa hans Velfærd. Hun plyndrede ham saa grundigt og han elskede hende saa højt, at han tilsidst, for at kunne give hende hver Mark, ikke spiste regelmæssigt til Middag og blev alvorligt syg deraf. Det Hjørnetaarn i Hohenzollern- strasse, hvor de unge Kunstnere boede paa femte Sal — sovende paa Madrasser i selve Atelieret — kaldtes af dem spøgefuldt for Hungertaarnet; for Klinger blev det en kort Tid bogstaveligt dette. Han rejste bort og kom igen og var rigere paa form­ fulde Indfald og Ideer end nogensinde. Han nøjedes ikke med en blot kunstnerisk Dannelse, læste meget og havde sin ganske selvstændige Smag. Af Tyskerne vurderede han den glemte Jean Paul, af Franskmændene Brødrene Gon-