GeorgBrandesLevned_1907

Indlevelse i Berlin 295 trivedes i hans Hjem; hans Hustru var sjældent smuk og fintdannet, dennes Søster var det neppe mindre, og Svogeren Dr. Lewin, som skrev i Die Gegenwart, var en Kunst­ kritiker af meget høj Rang, som havde Mod til Ros over det endnu ikke anerkendte. Han døde desværre ung. Af de gamle store Kunstnere saa jeg ret jævnlig A do lf Menzel, som var imødekommende og trods sin tilsyneladende Barskhed baade elskværdig og barnlig. Ganske urimelig var han i sine affærdigende Domme over de franske Impressio­ nister; men hans Modtagelighed strakte sig ikke ud over Grænserne for hans eget Talent. Det var lærerigt for mig at se det gamle Prøjsens Aand legemliggjort i en moderne Kunstner. Ludwig Knaus, der jo ikke kunde maale sig med ham, men dog indgød Respekt og Sympati, traf jeg nu og da i literære Krese. Blandt ringere Malere saa jeg tidt hos Simson den nævnte Konigsberger Oito Brausewetter, en lang, mager Mand med uredt Haar, som havde godmodigt Lune og naturligt Vid. Han gjorde store Historiemalerier i noget gammeldags Stil, først mere romantisk, saa mere realistisk holdte. Dog ganske kort efter min Bosættelse i Berlin lærte jeg en Kres af yngre Kunstnere at kende. Bjørnstjerne Bjørnson, der meget jævnligt skrev til mig og hvis rige, virksomme Sind nu aabnede sig for mig under stadigt aandeligt Samkvem, bad mig modtage hans attenaarige Søn Bjørn, der var Elev ved Konservatoriet i Berlin og derefter blev tysk Skuespiller. Den unge Bjørnson indfandt sig, rød- haaret og frejdig med et Ansigt fuldt af Fregner, og gjorde et oplivende Indtryk. Han traadte gerne ind med et Smil og kastede i Almindelighed til Indledning af Samtalen et Foto­ grafi af sin sidste Forlovede paa mit Skrivebord, altid en smuk Pige, som gjorde hans Smag Ære; han forlovede sig