GeorgBrandesLevned_1907

Indlevelse i Berlin 293 knyttede megen uhjemlet Forhaabning, sagde Simson: Til­ fredsheden med Deres ny Forlægger gør Deres Hjerte Ære; jeg har netop nylig havt en Sag at føre mod ham, og uden afgjort Held; er ist hart um die Ecke des Zuchthauses herumgekommen. Faldt Talen paa Forholdet mellem de to Køn, kunde Simsons Naivetet vise sig i det klædeligste Lys. Han troede paa alle tvivlsomme Forholds Uskyldighed. En ældre Maler, en fin Mand, var bleven indviklet i en uhyggelig og mod­ bydelig Pengeafpresnings-Sag. Tilsidst blev han anklaget for Mened; han havde nemlig svoret, ikke at have staaet i For­ hold til en Model, hvem han bevisligt aldrig kunde løsrive sig fra, med hvem han foretog sine Rejser og hvem han stadigt afbildede nøgen. At Manden burde reddes, ifald det blot var muligt, det var klart. Hans værste Skyld var den, ved et fortvivlet Middel at have villet undgaa en Skandale, ondskabsfulde Mennesker vilde styrte ham i. Men Simson var fuldt og fast overbevist om, at Malerens Forbindelse med Modellen tiltrods for de mest overbevisende Indicier havde været et rent kunstnerisk. Og han indviklede sig i de sindrigste Teorier om, hvorledes Forholdet mellem Kunstner og Model var et Forhold af ganske, ganske sær­ egen Art, uden Sammenligning med noget andet Forhold paa Jorden, Teorier, som vilde have vundet Bifald hos Billed­ huggeren Rubeck i Ibsens sidste Drama, men ikke kunde godkendes af Andre. Trods Simsons ubetingede Diskretion havde man det Indtryk, at han, smuk og indtagende som han var, i sine yngre Dage havde været en Mand, i hvem mange Kvinder fandt Behag. Han sagde aldrig et Ord om sit Forhold til det andet Køn. Men da Talen en Dag faldt paa en Mand, der var bleven beskyldt for dette eller hint, med Hensyn til hvilket Simson kraftigt tog ham i Forsvar, og jeg saa